Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Virksomheder står i kø for at tage flygtninge ind

Der var bred opbakning i byrådssalen til at udvide antallet af IGU-aftaler, der har til formål at hjælpe flygtninge og familiesammenførte udlændinge ind på det danske arbejdsmarked. Arkivfoto: André Thorup

Virksomheder står i kø for at tage flygtninge ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af private virksomheder i Tønder Kommune, der ønsker at tilbyde flygtninge en integrationsgrunduddannelse er stort. 15 nye aftaler mellem kommunen og erhvervslivet er på vej.

TØNDER: Blandt de kommunale og private virksomheder i Tønder Kommune er der stor interesse for at åbne det danske arbejdsmarked for flygtninge. Faktisk er interessen så stor, at der nu gives grønt lys til at lave yderligere 15 uddannelsesaftaler mellem det kommunale jobcenter og de lokale virksomheder.

Dermed vokser antallet af mulige aftaler fra nu 10 til 25. Det sagde kommunalbestyrelsen torsdag aften god for.

Det kommunale jobcenter vurderer, at IGU-uddannelsen (se faktaboks) er et særdeles effektivt redskab og tilbud til integrationsborgere, der ønsker et praktisk afsæt kombineret med grundlæggende uddannelse inden for et konkret område. Netop uddannelse er en central del af IGU-aftalerne.

Fagbevægelsen giver Tønders jobcenter topkarakter
IGU
IGU står for IntegrationsGrundUddannelse.IGU er en ny mulighed for at ansætte og opkvalificere flygtninge (og familiesammenførte til flygtninge) i virksomheder. Formålet med IGU forløb er gennem praktisk erfaring, sproglig og faglig opkvalificering at give IGU-eleverne så mange kvalifikationer og kompetencer, at de kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller blive ansat på almindelige vilkår.

IGU-forløb kan iværksættes for flygtninge og familiesammenførte, der ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i under fem år.

Forløbet varer 24 måneder, hvoraf de 20 uger - i samarbejde med virksomheden - tilrettelægges som skoleundervisning på fuld tid.

Forsøgsordning

Udvidelsen fra 10 til 25 aftaler kommer blot tre måneder efter, at kommunalbestyrelsen i juni gav grønt lys for forsøgsordningen. Interessen har været stor. Inden for de første to måneder er der indgået aftaler med syv private og fem kommunale virksomheder.

For de private virksomheder indebærer en IGU-aftale en bonus på 100.000 kroner, hvoraf de 60.000 kroner kommer fra kommunen, og de resterende 40.000 kroner fra staten. De kommunale virksomheder modtager ligeledes en bonus på 100.000 kroner, der dog udelukkende betales af kommunekassen.

- Ordningen er en succes. Der er stor efterspørgsel. Med en investering på 100.000 kr. pr. arbejdsplads flytter vi mennesker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet, siger borgmester Henrik Frandsen (V).

I byrådssalen blev der torsdag aften nikket ja til udvidelsen af ordningen. Rent økonomisk vil en fuldtegnet ordning være en mærkbar succes. Godt nok skal kommunen betale bonusordningen til erhvervslivet. Men dette beløb tjenes ind i form af sparede overførsels- og integrationsudgifter. Udregninger viser, at det på bundlinjen over et toårigt forløb vil udløse en besparelse på over to millioner kroner.

Det regnestykke var der ingen i byrådssalen, der ville sige nej til.

Alkohol
I Tønder kommune vurderes det, at:- 2.580 borgere har et storforbrug

- 1.755 borgere har et skadeligt forbrug

-  420 borgere er afhængige af alkohol

- 366 børn vokser op i familier med alkoholmisbrug

Kilde: Alkoholpolitik Tønder Kommune

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark