Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Velkommen til det store sus

Når VisVocal synger og swinger, spreder den gode stemning sig hurtigt. Det gjorde den også på Toosbuys Torv lørdag eftermiddag i Bredebro. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Velkommen til det store sus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med taler og sange kom årets udgave af kulturugen i Tønder Kommune på vingerne i Bredebro. Forude venter nu 30 arrangementer og dermed det helt store sus, som formanden for Kulturelt Forlum, Jens Andresen, Løgumkloster, udtrykte sig.

BREDBEO: Tre taler og en halv snes sange skulle der til, så var Årets udgave af Tønder Kulturuge flyvende og i luften.

Det skete lørdag eftermiddag på Toosbuys Torv i Bredebro, hvor blandt andet formanden for Kulturelt Forum, Jens Andresen, Løgumkloster, var blandt de officielle åbningstalere.

- Velkommen til det store sus, sagde Jens Andresen med henvisning til, at kulturugen over syv dage byder på mere end 30 aktiviteter og tilbud fordelt over hele kommunen.

Ugen spænder vidt: lige fra Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg, til Zeppeliner i Tønder og festmad fra Afghanistan. Jens Andresen opfordrede til at se sig vidt omkring og dermed være med til at styrke fællesskabet.

 

Gik du glip af noget: Kulturugen på to minutter

Identitet

Netop kulturens mulighed for at skabe (nye) fællesskaber var også et emne i kulturudvalgsformand Jørgen Popp Petersens (Sl. P.) tale.

- Jeg er sikker på, at man får et bedre selvværd og en bedre identitetsfølelse ved at deltage i kulturelle aktiviteter. Det stik modsatte kan føre til isolation, ensomhed og selvynk, sagde han.

Jørgen Popp Petersen sluttede sin tale med et citat fra Ecco-grundlægger Karl Toosbuy, der kan læses på et skilt ved den store fodskulptur ved Ecco-Centret i Tønder. Her står:

- I mit anderledes og utraditionelle virke som international skoproducent, har jeg altid haft kunsten med i bagagen. Ikke blot som nydelse og æstetik, men som en drivkraft og tilskyndelse til fremdrift.

Mere egnsspil

Tredje mand på talerstolen ved åbningen var formanden for den højt anerkendte egnsspilsserie "Højt til himlen", Henrik Dahlmann. Han betegnede den forestående uge som et overflødighedshorn af kulturelle begivenheder.

- Mangfoldigheden vil ramme mange af os. Jeg håber også, at disse arrangementer vil inspirere til, at den lokale kultur fortsætter med at vokse fra neden. For kun på den måde, hvor alle løfter i flok, får vi den samhørighed, som er så livsnødvendig på vore breddegrader, sagde Henrik Dahlmann.

Han sluttede med en god nyhed for egnsspils-tilhængerne. Efter en pause satser "Højt til himlen" på at vende tilbage i 2020 med et genforeningsspil i den store flyhangar ved Zeppelinbasen i Tønder. Og ikke nok med det: Et stort ønske er også, at egnsspillets protektor Bodil Jørgensen medvirker i en lokal opsætning af Karen Blixen-fortællingen "Sorg agre ", der har rødder i Ballum.

- Men meget skal falde på plads, før det lykkes, lød det fra Henrik Dahlmann   

Musik med mere

Efter de indledende ord var det i et fyldt lokale på torvet tid til at kulturen for alvor viste sit fra sin smukkeste side. Det skete med et rytmisk og glad optræden af gruppen VicVocal, der har sine rødder i Visby. V

isVocal lagde for med deres interpretation af Coldplays "When i ruled the world". Senest der fik de knap 100 fremmødte og hele kulturugen luft under vingerne.  

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark