Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Unge lavede ballade på børnecenter

Børnecentret for uledsagde unge er indrettet i de tidligere kollegie-bygninger i Tønder. Arkivfoto

Unge lavede ballade på børnecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har sigtet tre unge på henholdsvis 15 og 16 år for både hærværk og vold. En af dem forsvandt, da politiet ville tale med ham.

TØNDER: To gange måtte politiet søndag aften rykke ud til uro og ballade på børnecentret under Asyl Syd i Strucksalle i Tønder. Begge gange var det nogle af centrets helt unge beboere, der var problemer med, og politiets indgriben resulterede i sigtelser for både hærværk og vold.

Første gang personalet måtte ringe efter ordensmagtens hjælp var kort efter klokken 18. På centret for uledsagede unge var der problemer med en 16-årig, der blandt andet var uregerlig og havde spyttet efter medarbejdere. Da politiet nåede frem, så den unge mand sit snit til at stikke af, og det lykkes ikke at finde ham. Når han dukker op igen, vil han ifølge lederen af lokalpolitiet i Tønder, Svend Erik Paulsen, blive sigtet for vold. At spytte efter andre er nemlig en overtrædelse af straffelovens voldsparagraf.

Rude smadret

Senere søndag aften måtte politiet endnu engang lægge vejen forbi centret, hvor der var opstået problemer med to 15-årige. De havde blandt andet begået hærværk og herunder smadret en rude. Begge blev afhørt og sigtet og efterfølgende anbragt på et andet center uden for kommunen.

Børnecenteret i Tønder har til huse i bygninger, der tidligere har været et ungdomskollegie. Centret har en kapacitet på knap 100 beboere.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark