Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tønders finanslov modtaget med roser og et drys malurt

Tønders borgmester Henrik Frandsen måtte til sidst ty til byrådsklokken for at holde sine debatlystne politiske kolleger på rette spor. Arkivfoto

Tønders finanslov modtaget med roser og et drys malurt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med både serviceudvidelser og et anlægsprogram på over 100 mio. kr. vil Tønder Kommunes budget for 2018 sætte spor. Kun Alternativet står uden for et bredt forlig og efterlyste nytænkning og visioner.

TØNDER: For to uger siden blev der indgået et bredt forlig om Tønder Kommunes budget for 2018. Dermed var der lagt op til den store enighed med gensidig anerkendelse og skulderklap, da budgetforslaget var til førstebehandling i byrådssalen torsdag aften. Det skete også, men både Enhedslistens Holger Petersen og Alternativets Henrik Møller benyttede deres taletid til både at gøre op med budgettet, men også den internationale markedsøkonomi, politiske ideologier, landbrugets anvendelse af pesticider og den nationale grundvandssituation.

Til sidste skøjtede debatten så langt ud af aftenens emne, at borgmester Henrik Frandsen måtte ty til byrådsklokken for at få debatten tilbage på rette spor.

Alternativet aflyser besparelser og efterlyser grøn profil
Budgettet
Tønder Kommunes anlægsprogram i 2018 er på 105 mio. kr.Der er bl.a. øremærket 26 mio. kr. til renovering af skoler, godt fem millioner til kunstgræsbaner i Tønder, Toftlund og Skærbæk, opstart af en udviklingsplan for Toftlund og flere millioner til Tøndermarsk Initiativet.

Til en ny skole i Skærbæk er der samlet frem til 2020 afsat 90 mio. kr.

På driftsbudgettet er der afsat ekstra 5 mio. kr. til indsats og forebyggelse på børn- og ungeområdet, der er penge til udvidelse af plejehjemspladser, ligesom dagtilbuds- samt psykiatri- og handicapområdet får tilført ekstra midler.

Budgetforslaget baserer sig på uændrede satser for person- og ejendomsskatter.

Ambitiøst

Netop på dette spor var der bred enighed om, at Tønder Kommunens køreplan for 2018 både indeholder serviceudvidelser for unge og ældre, og at et anlægsprogram på i alt 105 millioner kroner vil skabe synlig aktivitet ude i kommunen.

- Det er et ambitiøst budget, der rækker ud i fremtiden, konstaterede borgmester Henrik Frandsen (V).

Venstres gruppeformand Preben Linnet pegede på, at udvidelser og et forhøjet aktivitetsniveauet gjorde, at der måtte bruges 19 mio. kr. af kommunens kassebeholdning. Det er normalt ikke Venstres livret.

- Men vi kan fint stå på mål for det, fordi der i kommunen er stor budgetansvarlighed, sagde han.

Julegaver

Socialdemokraternes Lars Rytter hæftede sig bl.a. ved, at der på driftssiden var investeret i mennesker bl.a. med ekstra penge til sagsbehandling i børn- og ungeområdet, og at en flytning af korttidscentret for ældre vil være med til at fremtidssikre Tønder Sygehus.

Som formand for kultur- og fritidsudvalget var Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen ikke mindst glad for, at der var fundet penge til kunstgræsbaner i både Tønder og Toftlund samt en renovering af banen i Skærbæk.

- Det er meget tilfredsstillende, ikke mindst fordi der er en væsentlig lokal medfinansiering, sagde han.

Henning Schmidt (K) undlod ikke at bemærke, at budgettet bar præg af, at der var uddelt julegaver i god tid før den 24. december.

- Vi har været flinke og rutter lidt med pengene, nok ikke fordi der er valgår, sagde han med et glimt i øjet, og sagde, at et kassetræk på 19 mio. kr. godt kunne accepteres i denne omgang.

- Det kan vi godt tåle, men det er ikke noget, vi kan blive ved med. Det nye byråd får noget at arbejde med, sagde han og henviste til en uopklaret fremtidsprognose for kommunale plejehjemspladser.

Alternativt budget

Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance udtrykte tilfredshed med budgettet, hvor der var blevet plads til flere at partiernes mærkesager.

 

Enhedslistens Holger Petersen er også en del af budgetforliget, men han luftede samtidig stor skuffelse. Partiet havde således ikke fået et forslag om det socialøkonomiske projekt "Sporskifte" for unge uden uddannelse igennem. Det vil gå ud over mange unge, frygtede han, hvorefter han udtrykte står bekymring i forhold til nedjusteringer og besparelser inden for sundhedssektoren. Nogle af disse er direkte kontraproduktive, mente han.

 

Den største kritik over budgetforslaget kom fra Alternativet. Henrik Møller brugte 10 minutter på at bebrejde sine politiske kollegers mangel på nytænkning og visioner. Blandt andet var han dybt skuffet over, at der ikke var taget højde for hans udspil med at gøre de offentligt ejede arealer i Tønder Kommune pesticidfrie, og samtidig forsyne de kommunale institutioner med økologisk mad.

- Henrik Frandsen siger, det er et ambitiøst budget. Det mener vi ikke. Det er allerhøjst et hverdagsbudget, hvor man flytter lidt rundt med pengene, sagde han og annoncerede samtidig, at Alternativet vil udarbejdet og fremsende et alternativt budgetforslag.

- Dermed   bliver der også noget at tale om, når det brede budgetforlig fremsendes til andenbehandling og endelig godkendelse i byrådssalen torsdag den 12. oktober.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark