Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se hvem der vandt: Årets forening kåret i Tønder

Klosterparkens Vennekreds var et populært valg til Årets Forening. Ingrid Møller modtog prisen på medlemmernes vegne. Til venstre er det formanden for sundhedsudvalget Irene Holk Lund, til højres ses formanden for socialudvalget Kim Printz Ringbæk. Foto: Uwe Iwersen

Se hvem der vandt: Årets forening kåret i Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap 200 feststemte mennesker var med til at fejre frivilligheden og sig selv i Skærbæk fredag aften. Aftenens største applaus gik til "Klosterparkens Vennekreds", der blev hædret med den eftertragtede titel som "Årets Forening".

SKÆRBÆK: Dommeren i fredagens udgave af "Vild med dans" havde endnu ikke løftet karakterer efter aftenens første præstation på dansegulvet, da var dommerne i årets konkurrence om at blive "Året forening" i Tønder Kommune allerede blevet enige og havde udløst spændingen: Blandt et rekordhøjt antal indstillede foreninger kårede de "Klosterparkens Vennekreds" til årets forening.

Klosterparken er Tønder Kommunes hjerneskadecenter, og vennekredsen tager sig med deres støtte og aktivitetstilbud både af de berørte borgere og deres pårørende.

-  Vennekredsen gør stedet til et rart sted at være. Vennekredsen er et frist pust i hverdagen, sagde formanden for socialudvalget, Kim Printz Ringbæk, i oplægget forud for overrækkelsen.

Klosterparkens Venneskreds har i da 37 medlemmer, der med talrige aktiviteter er med til at understøtte det sociale samvær på institutionen.

På vennernes vegne modtog Ingrid Møller prisen. Hun var synligt berørt og glad for både anerkendelsen, diplomet og de 10.000 kr., der fuglte med.

 "Årets forening" er en hædesbevisning, der i år blev uddelt for fjerde gang (se faktaboks).

 

Se kortet: Se hvilke foreninger, der kan vinde Årets Forening
Vinderne
Prisen Årets Forening er stiftet af kommunalbestyrelsen og blev første gang uddelt i 2014. Vinderen af "Årets Forening i 2014" var Ottersbøl Rideklub.I 2015 blev Øster Højst Ungdoms- og Idrætsforening sammen med Øster Højst Borgerforening kåret til "Årets Forening".

Sidste år gik hædersbevisningen til Tønder Løbeklub sammen med Tønder Sygehus' Venner. De to foreninger havde spillet en central rolle ved kampen for bevarelsen af Tønder Sygehus.

 

De nominerede

I alt 25 foreninger og organisationer fra det frivillige foreningsliv var blevet indstillet til prisen. Tre foreninger var efter nøje overrvejelser blevet nomineret. Ud over aftenens vinder var det ungdomstilbuddet "Multistedet 15+" i Tønder, samt Bovlund Teater- og Foredragsforening og Bovlund Forsamlingshus.

Klosterparkens Vennekreds var blevet indstillet hele syv gange, og af indstillingrne fremgik blandt andet:

- Vennekredsen stiller op, så snart vi mangler hjælp og er højt skattet af både beboere og personale. De giver beboerne gode oplevelser, og dette er med til at give dem livskvalitet."

Dommerkomiteen bestod af formændene for sundhedsudvalget Irene Holk Lund (V), formanden for socialudvalget Kim Printz Ringbæk, kulturudvalgsformand Jørgen Popp Petersen samt Hans Christian Vorting fra frivillighedsrådet, Jens Andresen fra Kulturelt Forum, Keld Stenger fra folkeoplysningsudvalget og Finn Hansen fra landdistriktsudvalget.

 

 

Frivillig fredag

Inden spændingen blev udløst, takkede formanden for sundhedsudvalget, Irene Holk Lund, for de mange indstillinger.

- Jeg er dybt imponeret over det rige foreningsliv, vi har. Der skal lyde en stor ros til jer alle - nominerede eller ej. I har alle fortjent en pris for jeres fantastiske abrejde, sagde Irene Holk Lund.

Festen i Skærbæk Fritidscenter fredag aften var en del af det landsdækkende inititativ "Frivillig fredag", den nationale hædringsdag for det frivillige foreningsliv. 300 steder fordelt over hele andet blev de frivillige hædret og belønnet. Dagens overordnede emne var "Vis værdien". I Skærbæk Fritidscenter blev frivilligheden ikke kun værdisat med de 10.000 kroner til årets  forening, men også med underholdning og et godt måltid mad. Og så havde en halv snes kommunalpolitikere taget tjansen som serveringsdamer m/k og bartendere m.m.

Også  en måde at sige tak for indsatsen til de frivillige på.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark