Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Millioner skal bruges i Toftlund de kommende år

Der skal laves en udviklingsplan for Toftlund - hallerne kommer til at indgå i planen. Arkivfoto: Poul F. Skøtt

Millioner skal bruges i Toftlund de kommende år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I budgetforliget afsættes der samlet 800.000 kroner til en udviklingsplan for Toftlund. Planen skal bruges, når kommunen de kommende år vil bruge millioner i området.

Toftlund: Tønder Kommunes politikere er klar til at bruge millioner i Toftlund i de kommende år. I det indgåede budgetforlig afsættes der 800.000 kroner til udarbejdelsen af en udviklingsplan.  

 - Vi ved, vi har nogle investeringsopgaver oppe i Toftlund. Blandt andet er Toftlundhallen over 50 år gammel, og den er stærkt nedslidt, og derfor skal vi nok enten have givet den en ordentlig tur eller have bygget en ny, fortæller borgmester Henrik Frandsen (V).

Planen skal som udgangspunkt udover en halafklaring også indeholde en analyse af dagtilbudsområdet, seniorboliger og erhvervsudvikling.

- Vi tænker byfornyelse ind i det her også, fortæller Henrik Frandsen.

Der er udover penge også afsat god tid til at få lavet planen, der skal tage hånd om de udfordringer, der er i Toftlund.  Den skal være klar i 2019. Udover udfordringer ser Henrik Frandsen, også mange muligheder i Toftlund-området, som, han peger på, er et centralt punkt i Sønderjylland.

Budgettet
Der blev i år indgået et budgetforlig med deltagelse af alle partier i kommunalbestyrelsen pånær Alternativet.Budgetforslaget for 2018 var til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen den 21. september. Der er 2. behandling i byrådssalen torsdag den 12. oktober.

17,5 millioner kroner

I budgettets overslagsår, der løber frem til 2021, er der afsat 17,5 millioner kroner til at føre udviklingsplanen ud i livet. 

- Det er stærkt foreløbigt, for vi ved jo reelt ikke, hvad den plan kommer til at indeholde. Men vi har tænkt, at nu reserverer vi nogle penge, fortæller Henrik Frandsen, der er sikker på, at der også skal bruges et beløb i 2022.

- Lige præcis hvor stort det bliver, det kan jeg ikke vide noget om. Det afhænger helt af, hvad den udviklingsplan munder ud i.

Borgere involveres

Udviklingsplanen skal som nævnt udarbejdes i løbet af de næste par år.

- Idéen er, at vi går i gang med at lave det, som vi på kommunalt sprog kalder for en involverende prosces, fortæller Henrik Frandsen, der peger på, at borgere, foreninger og institutioner skal inddrages.  

- Alle gode kræfter i Toftlund-området, kan du sige, skal være med til at udforme den, så det bliver en plan, som er grundfæstet i området, og som man har ejerskab til i Toftlund og omegn også. Det er vigtigt, når man skal lave sådan noget, siger borgmesteren.

- Det er også derfor, at det er ikke er noget, man bare lige gør med et knips med fingrene. Det er jo ikke idéen, at vi vil lave en plan inde på mit kontor, som vi så forsøger at sælge derude, siger han.

Opbakning fra borgerråd

Svend Sørensen, der er formand for Toftlund Borgerråd, synes umiddelbart, at en udviklingsplan er en god idé. Han peger på, at det så kan afklares, hvad man kan og vil i Toftlund.   

- Jeg ville selvfølgelig hellere have, vi var gået i gang med noget her og nu, men det tror jeg ikke, de har penge til. Så får vi lavet sådan en plan først, og så må man angribe det derfra - er det hallen vi starter med, eller er det børnehaven, vi starter med, eller skal vi have seniorboliger op at stå, siger Svend Sørensen.

 - Vi vil deltage i hvert fald. Det er helt sikkert, fortæller borgerrådets formand.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark