Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokale satte sig tungt på tandklinik


Lokale satte sig tungt på tandklinik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire ud af syv entrepriser hos håndværkere fra Tønderområdet

Bredebro: Lokale håndværkere skal udføre en stor del af arbejdet med at etablere en ny central tandklinik i Tønder Kommune. Efter licitationen har virksomheder inden for kommunegrænsen fået fire af de syv entrepriser.

Borgmester Henrik Frandsen (V) glæder sig i en pressemeddelelse.

- Det er meget positivt, at lokale håndværkere er konkurrencedygtige og kan få del i ret komplekse byggeprojekter som dette. Vi ser frem til et godt samarbejde om opgaven, siger borgmesteren.

De fire lokale virksomheder er Murermester Arne Hansen Bredebro ApS, der skal udføre kloak-, beton-, murer- og stålarbejdet, Ejnar Christiansen Sølsted A/S, der tager sig af tømrer- og snedkrarbejdet, Garant Bredebro Gulvbelægning ApS, der har fået gulvbelægningsarbejdet, og Leif Nissen, Løgumkloster, der skal udføre malerarbejdet.

Med den centrale tandklinik bliver den kommunale tandpleje for børn og unge og omsorgstandplejen for ældre samlet i den ny moderne klinik i Bredebro. Klinikken indrettes i det tidligere rådhus.

Til selve byggearbejdet er der afsat en ramme på ni millioner kr., og licitationen holder sig inden for rammen.

At etablere en moderne tandklinik er en krævende opgave, bl.a. fordi der skal udføres mange specialinstallationer og trækkes store mængder kabler.

Samlet set er der afsat 16 millioner kroner. Heri indgår også køb af ejendommen i Bredebro og anskaffelse af en mobil enhed, som skal køre rundt til skolerne og varetage mindre tandfaglige kontroller, instruktioner og fluorbehandling. /EXP

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark