Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


"Kong Alkohol" er et dyrt bekendskab for kommunen

Unge helt ned til 12 års alderen har et alkoholholforbrug, viser nyeste undersøgelser. Arkivfoto: Århus Stiftstidende

"Kong Alkohol" er et dyrt bekendskab for kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det skønnes, at Tønder Kommune årligt har merudgifter på godt 20,8 mio. kr. til borgere med et overforbrug af alkohol. En ny alkoholpolitik skal skabe åbenhed om problemet og støtte op omkring de pårørende.

TØNDER: Hver ottende broger over 16 år i Tønder Kommune viser tegn på et problematisk alkoholforbug og knap 400 børn vokser op i familien med alkoholmisbrug.

Disse alarmerende tal er baggrund for, at Tønder Kommune har udarbejdet og nu også fået godkendt en kommunal alkoholpolitik.

Den er formuleret på fem A 4-sider og er senest blevet fremlagt og godkendt af en enig kommunalbestyrelse.

Det skønnes, at Tønder Kommune årligt har merudgifter på godt 20,8 mio. kr. til borgere med et overforbrug af alkohol.

Den ny alkoholpolitik skal skabe åbenhed om problemet og støtte op omkring både borgere med et overforbrug og deres pårørende.

- Et vigtigt emne i alkoholpolitikken er, at vi vil bryde tabuet om alkoholoverforbrug, så bevidstheden om eget alkoholforbrug øges, og vejen til alkoholrådgivning og behandling bliver lettere, påpeger formanden for sundhedsudvalget, Irene Holk Lund (V).

Forskere: Drik en smule og kom godt igang med studiet
Misbrug
I Tønder kommune vurderes det, at:- 2.580 borgere har et storforbrug

- 1.755 borgere har et skadeligt forbrug

- 420 borgere er afhængige af alkohol

- 366 børn vokser op i familier med alkoholmisbrug

Kilde: Alkoholpolitik Tønder Kommune

Sport og sprut

Af den fomulerede alkoholpolitik fremgår blandt andet en målsætning om, at andelen af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse reduceres fra 6,5 procent i 2013 til 5,0 procent i 2012. Desuden skal borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed reduceres fra 12,3 procent til 11,0 procent i 2021.

Enhedslistens Holger Petersen fandt disse succeskritierer både besynderlige og lavmabitiøse.

- Hvor kommer disse målsætningen fra, og hvorfor ikke have en målsætning om at reducere med 50 procent, spurgte han og fortsatte:

- Kong Alkohol er en alvorlig fjende, som man skal bekæmpe med alle midler, sagde han, og gjorde samtidig opmærksom på, at han som frivillig hjælper havde været med til at afvikle et større sportsstævne i Tønder, hvor der blev serveret masser af alkohol.

- Vi kan ikke både blæse og have mel i munden. Vi kan ikke finansiere sportsbegivenheder ved at hælde alkohol på folk, så de vælter om, sagde han.

 

I høring

Forud for godkendelsen i byrådssalen har alkoholpolitikken været fremsendt til udtalelse og godkendelse i en lang række udvalg og organisationer, herunder handicaprådet, de stående politiske udvalg, bevillingsnævnet, ældrerådet og samarbejdsudvalgene på rådhuset. 

Alkoholpolitikken omfatter alle borgere i Tønder kommune.

- Hertil kommer en stor del af medarbejderne i kommunes forvaltninger og institutioner, der qua deres arbejde og kontakt til borgerne, skal bidrage til at føre alkoholpolitikken ud i livet. Desuden er ungdomsuddannelserne, virksomheder, detailhandlen og kultur- og fritidslivet i høj grad vigtige medspillere, når det skal lykkes at omsætte politik til handlinger, kan læses under afsnittet "målgruppe" i den nu godkendte alkoholpolitik.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark