Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommunen går med på motionsdag


Kommunen går med på motionsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Kommune: I mange år har fredagen før efterårsferien været Skolernes Motionsdag. Nu er dagen også godt på vej til at blive Arbejdspladsernes Motionsdag. 

For tredje år i træk opfordrer Dansk Firmaidrætsforbund danske arbejdspladser til at gennemføre motionsaktiviteter, og i år vil Tønder Kommune være med.

- Som kommunens største arbejdsplads vil vi gerne gå foran, fordi bevægelse og fysisk aktivitet på jobbet kan styrke sammenholdet, øge arbejdsglæden og fremme trivslen på jobbet. Dermed kan motion være med til at udvikle os som attraktiv arbejdsplads, siger borgmester Henrik Frandsen (V) i en pressemeddelelse. 

Kommunens ledelse har opfordret de enkelte arbejdspladser i hele organisationen til at gennemføre motionsaktiviteter fredag den 13. oktober i det omfang, det kan lade sig gøre.

Derudover opfordres medarbejderne til at deltage i Høvdingebold Cup, som Firmaidræt Tønder inviterer alle private og offentlige virksomheder i hele kommunen til om eftermiddagen den 13. oktober./exp

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark