Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hydro vender tilbage til Hydrovej

1. september 2013 tog Hydros første fabrik i Tønder, Hydro Aluminimum Tønder, navnefandring til SAPA Extrusion A/S. Nu vender Hydro-navnet tilbage til bygningen på Bygmestervej. Foto: Uwe Iwersen

Hydro vender tilbage til Hydrovej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire år efter at Hydro-skiltene blev pillet ned og erstattet med Sapa vender Hydro nu tilbage på de fem fabrikker og afdelinger i Tønder Kommunen. Den optiske forandring er det eneste, medarbejderne og omgivelserne vil bemærke, siger admin. direkt

TØNDER: For fire år siden, helt præcis 1. september 2013, blev der holdt "navnefest" i Tønders nordlige industriområde.

To af byens store arbejdspladser, Hydro Aluminium Tønder og søsterfabrikken Hydro Precision Tubing tog navneforandring fra Hydro til Sapa. Det kendte "Hydro"-logo blev skiftet ud med de grønne "Sapa"-bogstaver.

Nu venter en ny navneskiftedag forude.

- Det er korrekt, at vi vender tilbage til Hydro. Det gælder alle fem afdelinger i Tønder, siger admin. direktør for Sapa/Hydro Precision Tubing, Tommy Seeberg.

 

Hydros blå flag vajrer atter over Hydrovej
Sapa - Hydro
Ud over de to fabrikker i Tønder har Sapa og nu altså Hydro afdelinger i Bredebro, Bedsted og Løgumkloster i Tønder Kommune. De fem afdelinger beskæftiger sammenlagt omkring 700 medarbejdere.

Kerneforretning

Sapa-konstruktionen kom på tale i 2013, da Hydro og den ligeledes norske Orkla-koncern fandt sammen i et joint venture-samarbejde.

- Hydro og Orkla havde dengang en exstruderingsafdeling hver. De blev slået sammen til et selvstændigt selskab med 50 procent ejerskab til hver. Vi har siden strømlinet produktionen og fremstår i dag yderst profitabel, forklarer Tommy Seeberg.

Exstruderingsafdeling og dermed aluminimumsforarbejdning med trukne rør til bilindustrien er en kerneforretning i Hydro-koncernen. Overtagelsen af Orklas ejerandel i Sapa er foreløbig godkendt på børsen i Oslo pr. 31. juli i år. Nu afventer Hydro myndighedsgodkendelser, inden den endelige overtagelse og dermed navneskiftet kan finde sted.

Ifølge Tommy Seeberg vil Hydro-logoet på bygningerne være eneste ændring, som medarbejderne og omgivelserne vil oplevelse.

- Det var business as usual i 2013, og det bliver det også denne gang, siger den administrerende direktør, der dog ikke kan sætte dato på, hvornår alle godkendelser er i hus og navenforandringen vil blive foretaget.

- Men jeg forventer faktisk, at det ikke tager lang tid, siger han.

Hydrovej

Som en lille krølle på ejer- og navneforandring kan nævnes, at Tønder Kommune tilbage i 2013 holdt fast i navnet "Hydrovej", hvor Sapa Precision Tubing har adresse. Fire år senere viser det sig at være en fornuftig beslutning.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark