Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Festen fortsatte i fan-bussen

Formand for TMT Red Support, Esben Lind, var trofast med trommestikkerne gennem hele kampen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Festen fortsatte i fan-bussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

60 fans af TM Tønder havde taget fan-bussen til Skive torsdag for at støtte holdet i kampen for overlevelse. Jublen brød ud, da sejren blev sikret til sidst og festen fortsatte i bussen på vej hjem.

Tønder:

- Hvem var det, der vandt i dag?

- Det var dem fra Tønder af!

Spørgsmål og svar bliver råbt af chauffør og fans i bussen fra Skive mod Tønder.

Både før og inden lyder der slagsange fra fangruppen TMT Red Support bagerst i bussen. Sejrsøllen er allerede åbnet, og stemningen får endnu et nøk op, da det bliver fortalt over bussens højtaler, at fanklubben som traditionen foreskriver giver en gratis omgang i bussen hjem.

Det er sjovt at give den fuld gas og hjælpe holdet frem til sejr.
Esben Lind, formand TMT Red Support

60 fans med bussen

Seks timer tidligere startede turen foran Tønder Hallerne. Her ventede knap 60 TMT-fans på bussen, der skulle fragte dem til Skive til en afgørende kamp for at overleve i ligaen. Hvis ikke TM Tønder fik en sejr, ville de rykke ned i første division.

I bussen mod Skive var der en nervøs stemning. Alle håbede på en sejr, men mange var også bange for endnu et nederlag.

- Jeg er bange for at truppen kan være ramt mentalt, men måske vi er bedre som underdog, og det er vi i dag. Så jeg håber og regner med en sejr, lød det fra Morten Schneider.

Giver den fuld gas

Efter tre en halv time i bus nåede fansene hallen i Skive. Her blev de mødt af endnu flere fans, der havde taget turen selv. I alt var der op mod 150 fans af TM Tønder i hallen.

En af de mange fans, der selv var kørt til Skive, var formanden for TMT Red Support Esben Lind. Han havde for sent fri fra arbejde til, at han kunne nå med fanbussen. Formanden står også for at hamre på den store tromme undervejs.

- Det er sjovt at give den fuld gas og hjælpe holdet frem til sejr, fortæller han, inden han igen hamrer på trommen.

De mange TMT-fans stimler hurtigt sammen i et hjørne af tribunen. Herfra står de hele kampen igennem og støtter holdet og forsøger at presse Skive-spillerne til at begå fejl.

Kom så Tønder!

I pausen er Tønder bagud med fire og mange fans ser skuffede og mistroende til. De sidder dybt i sæderne med armene over kors. Esben Lind har dog slået trofast på trommen gennem hele kampen, og i pausen tror han stadig på det.

- Vi skal se mere ild i øjnene på spillerne, og det kan vi hjælpe dem til at få, siger han.

I løbet af anden halvleg kommer TM Tønder yderligere bagud, og de fleste fans ser opgivende til. Ganske få omkring trommerne bliver dog ved med at støtte holdet og kritisere dommeren.

- Kom så Tønder! Bliv ved! Råber flere tilskuere.

Jublen bryder ud

Efterhånden som TM Tønder kom tættere på sejren blev flere og flere fans urolige. Alle rejste sig og flere kunne ikke stå stille. Hænderne rystede og folk kiggede langt efter resultattavlen for at følge med i stillingen.

Jublen brød ud til sidst, da TM Tønder sikrede sig sejren. Flere konfettirør blev skudt af og fansene løb på banen. Flere fald hinanden i armene og jublede med spillerne.

- Det er derfor, håndbold er så fedt og jeg støtter holdet, lød det fra fan-formanden efter kampen.

Festen fortsatte i bussen, hvor fansene blev ved med at synge. På søndag står den afgørende kamp, hvor TM Tønder med en sejr kan sikre sig endnu en sæson i den bedste række.

Se fansenes reaktion, da kampen bliver fløjtet af

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark