Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


FC Sydvest i ny vild afslutning

FC Sydvest-angriber Marco Hansen er tilbage efter en længere skadespause. I Århus viste han målnæse og skarphed to gange efter pausen. Privatfoto: Flemming Andersen

FC Sydvest i ny vild afslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Sydvest viste både klasse og det modsatte, da holdet lørdag eftermiddag tog sin fjerde sejr i træk i 2. division. Holdet har bragt sig i position til oprykningsspillet, men det interesserer træneren sig ikke for.

TØNDER/ÅRHUS: Huj hej, hvor det går.

Med sejren på 4-3 (1-1) på udebane over VSK Århus noterede FC Sydvest sig lørdag eftermiddag for den fjerde sejr i træk i 2. division. Dermed har holdet nu for alvor bragt sig i en position, hvor det kan nå oprykningsspillet. Men det er ikke noget, der optager den nytiltrådte træner Kim Munch.

- Det har jeg sagt før, og det gælder stadig: Det interesserer mig ikke. Det eneste, der interesserer mig er, at vi vinder den næste kamp, siger han.

De tre point i Århus dækker over en kamp, hvor hans udvalgte i perioder spillede godt og effektiv, men det var sløjt og skidt på andre tidspunkter. Og helt til sidst var det på vippen til, at de fire mål, holdet havde scoret, ikke ville være nok.

Senest da Ni Dum Thong i det 67. minut havde bragt Sydvest foran med 4-1 troede alle, at nu er den hjemme. Men det var den langt fra. Aarhusianerne reducerede to gange efter dødboldsituationerne, og så hang nerverne uden for trøjerne i de sidste minutter. Men gæsterne red stormen af.

- Så det skal vi nok skylle ned med en cola på vej hjem i bussen, lød det fra Kim Munch efter slutfløjtet.

 

I tal
Fodbold, 2. division gruppe 3: VSK Århus - FC Sydvest 3-4 (1-1).Målscorere: 25. minut: 1-0 F. J. Torp, 36. minut 1-1 Anders Thomsen, 46. minut 1-2 Marco Hansen, 60. minut 1-3 Marco Hansen, 67. minut 1-4 Ni Dum Thong, 77. minut 2-4 H. Brodersen, 84. minut M. Clemmensen.

  

Marco i hopla

Med sejren og tre point i hus er det noget nemmere glemme en mildest talt moderat start på kampen.

- For at sige det lige ud, vi spillede en lorte første halvleg. Vi var der ikke, især ikke i forsvaret, lyder det bramfrit fra træneren.

Han noterede sig dog med tilfredshed, at topscorer Anders Thomsen lavede "sit" mål som han plejer, og så kunne Sydvest gå til pausen med uafgjort.

Hos FC Sydvest er Marco Hansen tilbage efter en længere skadesperiode. Forud  for kampen var det aftalt, at han maksimalt skulle spille 60 minutter. Om det er det, der var udslagsgivende for, at scorede to hurtige mål efter pausen, vides ikke. Sikkert er det, at den hurtige angriber fik vist, at han er tilbage - næsten med fordoms styrke. 

Det lover godt for de kommende, afgørende kampe. Den næste er på lørdag, hvor naboen i den aktuelle stilling, Ringkøbing lægger vejen forbi Bankparken i Tønder.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark