Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bilejer udlover dusør efter hærværk

Erling Bertelsen ved sin Toyota Auris, der har fået ridser i lakken. Foto: Uwe Iwersen

Bilejer udlover dusør efter hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forleden fik Erling Bertelsen ridset sin bil ved højlys dag midt i Agerskov. Han er så ærgerligt over hærværket, at han giver 1000 kroner for et tip, der kan afsløre gerningsmanden.

AGERSKOV: Det var sådan en rigtig øv oplevelse.

Forleden fik  Anna Marie og Erling Bertelsens nye bil ridser i lakken. Mens bilen stod parkeret midt i Agerskov, blev to kofangere og to døre på førersiden ridset med en spids genstand, måske en nøgle. Erling Bertelsen er så ærgerlig over hærværket, at han nu udlover en dusør på 1000 kroner for et tip, der kan afsløre gerningsmanden.

- Bilen er ikke engang et år gammel. Det er bare så ærgerligt. Jeg håber virkelig, at nogen melder sig, siger Erling Bertelsen.

 Bilen er ikke engang et år gammel. Det er bare så ærgerligt.
Erling Bertelsen, bilejer, Agerskov

På fyldt p-plads

De 1000 kroner sætter han gerne på højkant, ikke mindst i lyset af, at han skal af med 4000 kroner i selvrisiko til forsikringen, hvis ikke det lykkes at finde gerningsmanden.

Det var faktisk hustruen Anna Marie, der var ude at køre i parrets brunfarvede Toyota Auris lørdag den 10. juni. Hun skulle til banko, og havde parkeret bilen ude foran lægehuset i Hovedgaden 1. Bilen stod der fra klokken 12.30 til 17.30.

- Da jeg kom tilbage så jeg med det samme striberne. Jeg troede, jeg kunne få dem væk med lidt spyt, men så så jeg, at det var ridser, fortæller Anna Marie Bertelsen.

Ridserne er faktisk så dybe, at de ikke kan poleres væk. Så Erling Bertelsen regner med, at både døre og kofangerne skal skiftes. Det kan hastitg løbe op i en regning på 20.000 kroner, formoder han.

Hærværket er anmeldt til politiet, men ægteparrets Bertelsen har ikke de store forventninger til, at ordensmagten opklarer sagen. Det er baggrunden for, at de nu udlover en dusør.

- Hvis folk ved noget, kan de bare ringe, siger Erling Bertelsen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark