Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brølstærke Vilde Ingstad: Vi havde fuldstændig krammet på dem

Vilde Mortensen Ingstad var blandt Team Esbjergs bedste spillere i den sikre udesejr i Ringkøbing. Foto: Johan Gadegaard

Brølstærke Vilde Ingstad: Vi havde fuldstændig krammet på dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team Esbjergs norske stregklippe var meget tilfreds med indsatsen i torsdagens kamp mod Ringkøbing, men hun glæder sig til kampene mod de bedre hold i ligaen.

For halvanden måned siden spillede sig Team Esbjerg sig videre til kvartfinalen i pokalturneringen med en udesejr over Ringkøbing.

I det opgør var hjemmeholdet stadig inde i kampen, da spillerne gik i omklædningsrummet efter første halvleg.

Det var Ringkøbing ikke, da holdene torsdag aften mødtes i ligaen.

- Vi havde talt om, at vi skulle prøve at køre meget hårdt på fra start, og det lykkedes ganske fint, mente Vilde Mortensen Ingstad.

- Vi var fokuserede hele vejen rundt, og så synes jeg, at vi ret hurtigt fik styr på det.

Og det havde hun ret i. Team Esbjerg førte nemlig 13-6, da Ringkøbing-træner Mads Brandt tog sin anden timeout efter 20 minutters spil. 

Ny sejr til Team Esbjerg: Den femte gevinst i træk

Masser af bolde

Ingstad fik masser af bolde at arbejde med inde på stregen, og hun var yderst træfsikker med fem kasser på fem forsøg.

- Det er jeg selvfølgelig godt tilfreds med. Det er dejligt, når boldene går ind, men jeg fik også godt med plads i mange situationer.

I næste uge spiller Team Esbjerg hjemme mod Århus United. Det ligner også en sikker sejr, men derefter venter kampe mod de hold, som Ingstad & Co, skal måle sig med i denne sæson.

- Jeg glæder mig til, at vi skal op mod Viborg, Midtjylland, København og Odense. Det er i de kampe, vi skal vise, at vi kan være med i den absolutte top. Det bliver sjovt.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark