Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ulven skræmmer kun mindretal af danskerne

Er det skræmmende, når ulveunger kommr tæt på beboelse, som en familie i Torsted har oplevet det? Arkivfoto

Ulven skræmmer kun mindretal af danskerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks Naturfredningsforenings nye undersøgelse viser, at bekymringen er størst i de områder, hvor der er set ulve.

Vestjylland: Ulvehadere og -elskere skændes blodigt på sociale medier og i debatspalterne, siden fotos af Danmarks første ulvefamilie i flere hundrede år dukkede op for nogle måneder siden.

Men den overvejende del af danskerne er både trygge ved og finder det acceptabelt, at der nu igen lever ulve i landet.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening blandt 1732 repræsentativt udvalgte vælgere.

68 procent er trygge eller meget trygge ved ulvens tilstedeværelse, mens 19 procent er utrygge - blandt dem syv procent meget utrygge - ved de nye tilflyttere.

- Over et bredt spektrum hos knap 70 procent af danskere er der heldigvis en tryghed ved og accept af, at ulven er tilbage i Danmark, siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Af og til bliver tonen meget skinger mellem yderfløjene hos ulvehadere og -elskere. Men heldigvis er der mere ro på i den brede befolkning. Det, kan man håbe på, kan give en debat baseret lidt mere på fakta, end det man nogle gange hører, siger han.

Bekymringen er størst hos ældre mennesker. Og ikke overraskende skaber den nye ulvefamilie med dens seks unger mest bekymring i de regioner, hvor ulvene er eller snart kan dukke op.

- Det er meget forståeligt, når ulven har været væk i 200 år, at den vækker uro i sit nabolag. Derfor er der også brug for, at man hurtigt hjælper fåreavlere med effektivt at forebygge angreb på husdyr.

- Samtidig skal man sikre en konstant tæt dialog med de borgere, der bor i områderne, siger Bo Håkansson.

Han peger på, at i nabolande, hvor ulven tidligere er genindvandret, var bekymringen størst i starten, men er faldet over tid.

Herhjemme kom ulveungerne for nylig meget tæt på familien Mcwhans bolig i Thorsted mellem Holstebro og Ringkøbing uden at vise frygt. Den har de så til gengæld skabt hos familien.

- Det er skræmmende, og det tager noget af glæden ved at bo i et naturskønt område, sagde Annette Mcwhan til DR P4 Midt & Vest.

Ifølge eksperter er ulve naturligt sky overfor mennesker, men ungerne skal først lære det.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) holder tæt øje med udviklingen. Han har netop bedt Vildtforvaltningsrådet om at drøfte reguleringen af ulve, og om opdagelsen af ulveungerne giver anledning til at foreslå nye tiltag.

- I øjeblikket er der ikke meget, vi kan gøre. Men vokser ulvebestanden i Danmark, har vi så de rette redskaber til at regulere ulven, og skal den stadigt nyde særlig beskyttelse og være totalt fredet, eller skal der kunne ske en større regulering af den end nu, siger han.

Som det er i dag, kan der kun søges om tilladelse til at skyde "problemulve", som vedvarende går for tæt på mennesker og husdyr.

- I første omgang afventer jeg nu rådgivningen fra Vildtforvaltningsrådet. Derudover skal vi selvfølgelig som regering overveje, om vi skal forfølge sporet i EU vedrørende ulvens klassificering som totalfredet, eller om den bør på en liste, hvor der kan laves yderligere regulering af den, siger Esben Lunde.

/Ritzau/

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark