Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Konsortie har tjent tre milliarder i vestjyske matador-penge

Det konsortium, der købte statens aktier i Vestjysk Bank, har fået en kursgevinst på tre milliarder kroner. Arkivfoto: Morten Stricker

Konsortie har tjent tre milliarder i vestjyske matador-penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kursværdien på Vestjysk Bank er på kort tid steget med tre milliarder kroner, men det er matador-penge, mener en ekspert: Aktierne kan ikke sælges til den pris.

Nordvestjylland: Det konsortium, der købte statens aktier i Vestjysk Bank har vundet den helt store gevinst i forbindelse med redningen af banken. Den aktiepost, som konsortiet har betalt 375 millioner kroner for, havde en værdi på 3,7 milliarder kroner, da Børsen lukkede fredag. Det skriver Økonomisk Ugebrev.

Men inden man lader sig rive med af forargelse, så skal man lige se på baggrunden, fortæller Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

- Den gevinst, konsortiet står med, er matador-penge. De har nogle aktier, der på papiret er 3,7 milliarder kroner værd, men det er kun fordi, aktierne er prissat helt forkert i øjeblikket. Der er ikke er nogen, der vil købe til den pris, siger Krull.

Lige nu handles Vestjysk Bank-aktien til kurs 5,0, hvilket giver en børsværdi, der er to gange bankens egenkapital, hvilket er markant mere end andre bankaktier.

- Aktionærerne har været lange i spyttet, og derfor er aktiekursen helt hen i vejret. Det vil formentlig rette sig, når de nye aktier bliver handlet, siger Lars Krull.

Den første dag, hvor de nye aktier i Vestjysk Bank kan handles, er 2. oktober.

På trods af et tabet til statskassen og udsigten til en kursgevinst til køberne af aktierne i Vestjysk Bank, så mener Lars Krull, at staten har fået den optimale løsning.

- Man har fået den løsning, som man kunne få. Der er taget mange andre initiativer, som ikke er lykkedes. Og man skal lige huske på, at alternativet til, at banken var blevet solgt, kunne være, at den var lukket med endnu større tab, siger han.

Folketingsmedlem Thomas Danielsen (V), mener heller ikke, at staten kunne have solgt Vestjysk Bank, med et mindre tab for skatteborgerne.

- Alle havde mulighed for at byde på aktierne, og aktierne blev solgt til dem, der bød højst. Så staten har fået det maksimale ud af aktierne. Hvis køberne af aktierne, så kan score en økonomisk gevinst på et tidspunkt, så synes jeg det er glædeligt. Konsortiet har taget en risiko, siger Thomas Danielsen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark