Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hjemvendt gymnast skal til VM


Hjemvendt gymnast skal til VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mads Clausen har altid været glad for at springe og lave gymnastik. Til november skal han til VM i dobbelt minitrampolin.

Dejbjerg: Vejrtrækningerne bliver dybere og dybere og blikket mere fokuseret, jo længere afstanden bliver til den dobbelte minitrampolin.

Få sekunder senere løber Mads Clausen direkte imod den, og efter en tur i luften lander han på den modsatte side af trampolinen. 

Springene gentages flere gange, men en snært af frustration viser sig tydeligt i hans ansigtstræk:

- Jeg er perfektionist, og dobbelt minitrampolin er en konkurrencesport, hvor stil betyder rigtig meget. Der bliver lagt meget mærke til, hvilke positioner du har i luften, og min var ikke god, siger han.

Det efterfølgende forsøg bringer anderledes glæde frem hos Mads, der tidligere på foråret vandt DM i dobbelt minitrampolin:

- Det var meget bedre, smiler han.

Jeg glæder mig super meget. Det bliver en kæmpe oplevelse. Det bliver fedt at måle sig selv mod de bedste.
Mads Clausen, VM-deltager i dobbelt minitrampolin
Mads Clausen
Mads Clausen er 26 år gammel.Han er født og opvokset i Dejbjerg, men bor i dag i Holstebro.

Han har gået på Vedersø Efterskole og Ollerup Højskole.

I 2012 blev han udlært tømrer i Esbjerg, men har i de seneste par år arbejdet som underviser. Først på Brejninggaard Efterskole i tre år og siden 1. august i år på Dejbjerglund Efterskole.

Fra den 9.-12. november skal han repræsentere Danmark ved VM i dobbelt minitrampolin i den bulgarske hovedstad Sofia.

højskoleophold med betydning

Siden barndommen har Mads Clausen haft et godt øje til gymnastik og spring, og i dag fylder det rigtig meget i hans hverdag.

Han er således aktiv på to gymnastikhold, ligesom han siden 1. august har undervist i spring, gymnastik og andet idræt på Dejbjerglund Efterskole, hvor han i sin tid er opvokset:

- Mine forældre var forstandere på efterskolen her for mange år siden, så man kan sige, at jeg er kommet hjem, griner han.

Mads Clausens liv kunne for år tilbage have taget en anden drejning, da han blev udlært tømrer i Esbjerg i 2012. Men et højskoleophold på Sydfyn året efter fik stor betydning:

- Da jeg var udlært, tog jeg på højskole i Ollerup i 2013. Det ophold gav mig lyst til at undervise, og jeg blev efterfølgende ansat på Brejninggaard Efterskole. Der var jeg i tre år, og siden sommerferien har jeg så undervist på Dejbjerglund Efterskole, siger han.

Ny sportsgren

Beslutningen om at droppe tømrerfaget har han ikke fortrudt. I stedet har han valgt at fokusere på gymnastik og trampolin de kommende år. Men det var først sidste år, at han fik øjnene op for dobbelt minitrampolin:

- Det var faktisk min storebror, som introducerede mig for dobbelt minitrampolin. Jeg syntes hurtigt, at det var sjovt og har siden holdt ved, siger han.

I Danmark har sporten kun eksisteret i tre år, mens den i udlandet har været praktiseret længe:

- Vi er stadig meget få, som dyrker denne sport. I udlandet har de gjort det i mange år og er rigtig dygtige, siger Mads.

VM til november

Sidste år stillede Mads op til DM og fik en tredjeplads. Det seneste år har den 26-årige vestjyde arbejdet hårdt på at udvikle sig:

- Os, der trænede sammen, lavede en aftale med Dejbjerglund Efterskole om, at vi kunne træne hos dem om aftenen, fortsætter han.

Det hårde arbejde på trampolinen resulterede i år med et Danmarksmesterskab, og i sidste weekend blev han også udtaget til VM, som foregår til november i den bulgarske by Sofia:

- Jeg glæder mig super meget. Det bliver en kæmpe oplevelse. Det bliver fedt at måle sig mod de bedste, siger han.

Også på efterskolen er nyheden om, at han skal VM blevet positivt modtaget:

- Jeg har da fået en del lykønskninger, og det er kun dejligt, selvom jeg måtte bede om en uges fri. Men uden opbakningen var jeg heller ikke nået her til, så det betyder meget, slutter han.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark