Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Erhverv

Thomas Jakobsen vil markere sig på den gode kundeservice, når han den 1. oktober overtager virksomheden. Foto: Christian Baadsgaard

Erhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

28-årige Thomas Jakobsen overtager dækdelen hos Last-Bus & Dækcenter Vestjylland, som han skal drive sammen med sin far, Magnus.

SKJERN: Humøret er højt og det samme er energiniveauet, når Thomas Jakobsen viser rundt i den virksomhed, som han overtager den 1. oktober. Nemt og hurtigt tilbyder han flytte en stak dæk, så billedet til denne artikel kan blive godt, og man skal ikke være ret længe i den 1000 kvadratmeter store lagerhal, før man har en fornemmelse af, at det er den arbejdsomhed, som skal være firmaets varemærke.

- Der er mange om buddet, men vi vil gerne vinde på fleksibilitet og god kundeservice, siger Thomas Jakobsen.

Virksomheden, han har overtaget, er dækdelen af Last-Bus & Dækcenter Vestjylland, som Michael Jensen har solgt til ham, og i den forbindelse skifter hans part navn til Jakobsen Dæk & Service. Han tilbyder sig med alt inden for dæk til private og erhvervslivet, lige fra de små dæk og til de helt store. Firmaet samarbejder med Ovethi - Dansk Dækservice, og uanset hvornår et dæk punkterer, så kan han rykke ud. Der er nemlig døgnvagt alle årets dage.

 

Familiens fodspor

Thomas Jakobsen er 28 år, og oprindelig uddannet slagter, men han valgte efterfølgende at gå i familiens fodspor. Hans far, Magnus Jakobsen, har i en lang årrække drevet dækfirma, og Thomas Jakobsens farfar, Knud Børge Jakobsen stiftede firmaet, som Thomas Jakobsen har overtaget.

Nu skal Thomas Jakobsen være chef for sin far, og som han siger, så er det erfaring og viden, der tæller, og trods ejerens unge alder, har virksomheden en masse erfaring at trække på.

En ny service, som Thomas Jakobsen vil tilbyde, er reparation af biler. Han er selvlært mekaniker, og da mange nyere biler har avanceret motorstyring, som kræver en opkobling til fabrikkens system, er det ikke motor-reparation, som Thomas Jakobsen vil gøre i. Derimod er det de basale mekaniske services, som udskiftning af bremser, undervognsarbejde og reparationer af styretøj, som Thomas Jakobsen vil arbejde med.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark