Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vikings vandt speedwayens kamp om Vestjylland

Det blev til en overbevisende sejr på 52-35 til hjemmeholdet Esbjerg Vikings over lokalrivalerne fra Holsted Tigers. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen

Vikings vandt speedwayens kamp om Vestjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens det blev til en storsejr til Esbjerg Vikings over Holsted Tigers, var det anderledes tæt i matchen mellem Grindsted og Region Varde.

Der var mudder, motorer og vigtigst af alt lokalopgør på programmet, da Esbjerg Vikings hjemme på Granly Speedway Arena tog imod rivalerne fra Holsted Tigers. På en solbeskinnet og velbesøgt arena blev det til en overbevisende sejr for hjemmeholdet på 52-35, hvor særligt den nykårede danmarksmester, Niels Kristian Iversen strålede.

- Vi fik, hvad vi kom efter. Man kan roligt sige, at alt gik som planlagt. Jeg havde regnet med, at de ville presse os lidt mere, men jeg vidste samtidig også godt, at vi havde lidt mere og skyde med på holdet, end de havde, sagde Niels Kristian Iversen, der inden matchen gik i gang blev hyldet af hjemmebanepublikummet for sin DM-sejr.

Samlede point Esbjerg-Holsted
Esbjerg Vikings:Niels Kristian Iversen - 17 point.Michael Palm Toft - 11 point.Artur Czaja - 12 point.Rene Bach - 9 point.Kasper Andersen 3 point.Holsted Tigers:Kryzysztof Burczkowski - 17 point.Rasmus Jensen - 6 point.Bjarne Pedersen - 4 point.Jonas Jeppesen - 7 point.Sam Jensen - 1 point.

 

Ikke godt nok

På den modsatte side af ryttergården var stemningen anderledes trykket, da Holsted i heat seks kom bagud med ti point. Holdleder Thomas Baastrup valgte derfor at sætte deres joker på Krzysztof Burczkowski, der i heat syv havde fordelen af inderbanen. Det viste sig da også at give pote, da polakken vandt heatet og scorede dobbeltpoint foran netop Niels Kristian Iversen.

Det var dog en kortvarig jubel for Holsted, der allerede i næste heat igen kom under pres med endnu en 5-1-sejr til Esbjerg. I heat nummer ni blev ondt kun værre for Holsted, da Jonas Jeppesen blev udelukket fra heatet efter at være kollideret med Esbjergs Kasper Andersen.

- Det er ikke godt nok, det vi leverer. Vi har desværre nogle b-kørere, der ikke kører som håbet, og så kan man ikke vinde over et stærkt Esbjerg-hold på hjemmebane, sagde holdleder Thomas Baastrup.

Tror stadig på det

Thomas Baastrup er dog ikke helt klar til at kaste håndklædet i ringen for sæsonen.

- Jeg må indrømme, at det er svært her ti minutter efter matchen at være optimistisk, men jeg hæfter mig ved i dag, at vi har to kørere, der udmærker sig, hvor særligt Krzysztof Burczkowski gør det rigtig godt i dag, sagde Thomas Baastrup.

Det var da også polakken, der var klart bedste mand for Holsted med 17 point samlet - samme antal som Niels Kristian Iversen.

Burczkowski kunne dog ikke gøre noget ved det samlede resultat, og de to point plus det ekstra bonuspoint gik altså til Esbjerg, der rykker op som nummer to i den samlede stilling kun to point efter førerholdet Slangerup. Esbjerg har desuden kørt en match mindre end Slangerup, og der er dermed lagt i kakkelovnen til et par spændende matches i den resterende del af sæsonen.

Kamp i Grindsted

Anderledes tæt var det i Grindsted, der på hjemmebane tog imod Region Varde. Her løb udeholdet med en kneben sejr på 41-42. Det var særligt kørerne Hans Andersen, Mikkel Bech Jensen og Mads Korneliussen, der med henholdsvis 15, 11 og 11 point var med til at sikre sejren til Varde.

For Grindsted var Martin Smolinski og David Bellego de bedste på cyklen med henholdsvis 11 og 10 point på tavlen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark