Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stort nederlag: Vikings fik tæv af Fjelsted

Esbjerg Vikings fik ikke et ben til jorden, da de onsdag aften tabte matchen til Team Fjelsted. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Stort nederlag: Vikings fik tæv af Fjelsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var et Esbjerg Vikings-hold, der var stærkt under pres og i den grad led pointmæssigt under, at holdets topkører, Niels Kristian Iversen, var ude med en skade.

Esbjerg: Det stod 1-1 på kontoen over skadede topkørere, da matchen mellem Esbjerg Vikings og Team Fjelsted onsdag aften blev kørt på Granly Speedway Arena. Det var en match, hvor det ret hurtigt blev tydeligt, at det var hjemmeholdet fra Esbjerg, der var hårdest ramt af at mangle deres normale A-kører. Esbjerg Vikings tabte således stort med cifrene 35-51.

Hele ni heats skulle der til, før Esbjerg fik den første heatsejr, og hjemmeholdet var således bagud hele matchen igennem. I heat ni var det så Rene Bach, som i øvrigt kørte en hæderlig match, der hev de tre point hjem. Det var i et heat, der i første omgang blev afbrudt på grund af styrt. Med en mand udelukket for Fjelsted formåede Esbjerg altså at udnytte det og scorede 5-1 i point for heatet. Den samlede sejr var der dog aldrig tvivl om.

- Jeg må sige, at Fjelsted simpelthen bare var bedre end os i dag. Det ærgrer mig, at vi ikke får gjort mere ved det, især når vi nu var på hjemmebane, sagde en skuffet holdleder Ib Pedersen.

Samlede antal point
Esbjerg Vikings: Piotr Protasiewicz 11, Rene Bach 10, Artur Czaja 7, Tim Sørensen 4, Michael Palm Toft 2.Team Fjelsted: Kacper Woryna  18, Frederik Jakobsen 12, Patrick Hougaard 12, Anders Thomsen 7, Christian Thaysen 2.

Reservernes kamp

Målt pointmæssigt mod hinanden var Team Fjelsteds A-kører, Kacper Woryna, der var med i stedet for skadede Peter Kildemand, klart bedst. Han vandt alle heats, han var med i, og scorede således samlet 18 point til holdet. Piotr Protasiewicz, der kørte for hjemmeholdet i stedet for Niels Kristian Iversen, scorede 11 point, inklusive to ekstra point for sin joker-rolle.

- Jeg kan ikke udelukke, at det faktum, at Niels Kristian Iversen ikke er med for os i dag, spiller ind. Det er i hvert fald tydeligt, at deres erstatning kørte noget bedre end vores, sagde Ib Pedersen, der dog er fortrøstningsfuld frem med de resterende matcher i sæsonen:

- Vi må tilbage til værktøjskassen og finde ud af, hvad vi kan gøre bedre næste gang. Jeg tror stadigvæk på, at vi kan lave et godt resultat for sæsonen, sagde han.

Fjelsted overhaler med sejren Esbjerg, der rykker ned på en fjerdeplads i den samlede stilling. Esbjerg Vikings kører næste match allerede på fredag klokken 19.00 ude mod Region Varde.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark