Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Niels-Kristian Iversen: Jeg skal noget bedre ud af starthullerne

Niels-Kristian Iversen er på en samlet ottendeplads i VM-stillingen efter weekendens grandprix i polske Warszawa. Foto: René Lind Gammelmark

Niels-Kristian Iversen: Jeg skal noget bedre ud af starthullerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den danske grandprix-kører satte sig selv under stort pres med en dårlig indledning på lørdagens grandprix i polske Warszawa.

Når man indleder et løb i grandprix-serien med et stort rundt nul og efterfølgende henter tre point i de næste to heats, har man sat sig selv under et stort pres, hvis det skal blive til en plads i semifinalen.

Og det var præcis, hvad Niels-Kristian Iversen gjorde lørdag aften i polske Warszawa, hvor verdenseliten var samlet til sæsonens andet løb i grandprix-serien.

Men derefter fik Iversen for alvor fart i maskineriet, og han satte fem VM-point ind på kontoen i sine sidste to ordinære heats. Det betød, at han igen lige akkurat fik sig kantet med i en semifinale.

- Jeg er enormt træt af, at jeg kommer så dårligt i gang, men jeg blev egentlig bedre og bedre i løbet af aftenen. Og det er da trods alt positivt, sagde Niels-Kristian Iversen.

Semifinalen blev dog igen endestationen for Iversen, der måtte se sig overgået af polske Maciej Janowski og australske Jason Doyle.

- Men jeg var tæt på. Jeg var ope på andenpladsen på et tidspunkt, men jeg manglede lige det sidste skarphed. Og det må jeg jo så arbejde på, men generelt vil jeg sige, at min indledning på sæsonen er nogenlunde tilfredsstillende. Det var noget andet sidste år, hvor jeg slet ikke kunne få det til at fungere. Nu har jeg farten, og så er det kun et tidspunkt om tid, inden jeg kører mig i en finale og måske igen vinder et grandprix.

Grandprixet i Warszawa blev overraskende vundet af svenske Fredrik Lindgren. Han fører også i den samlede VM-stilling, og Iversen indrømmer, at den havde han altså ikke lige set komme.

- Lindgren holder altså bare kablet stramt lige nu, men han har også virkelig givet den en skalle op til sæsonen. Men der er kun kørt to af i de i alt 12 løb i grandprix-serien, så alt er fortsat fuldstændig åbent. Jeg synes, at det hele virker ekstremt jævnbyrdigt i år.

Nicki Pedersen er også med i GP-serien i år, men han har indtil videre svært ved at få tingene til at fungere. Han indledte med tre point i slovenske Krsko, men det gik nu ikke meget bedre i Warszawa, hvor det blot blev til fem point. Dermed var Pedersen ikke i nærheden af at komme videre til en semifinale.

Niels-Kristian Iversen er nummer otte i den samlede VM-stilling, hvor Nicki Pedersen lige nu er helt nede som nummer 15. Det næste løb i grandprix-serien køres i lettiske Daugavpils lørdag den 27. maj.

Se alle billederne: Startpigerne stod klar ved målstregen

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark