Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lige på og hårdt for de danske speedwaykørere

Der vil helt sikkert blive gået til stålet, når der skal kæmpes om at komme videre i kvalifikationen til grandprixet 2018 og til årest individuelle EM-serie. Foto: René Lind Gammelmark

Lige på og hårdt for de danske speedwaykørere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knivskarp kamp om videre adgang til grandprix- og EM-serien fredag aften i Slangerup.

Det kan godt være, at speedwaysæsonen allerede har budt på nogle enkelte løb rundt omkring, men for stort set hele den danske elite bliver der først for alvor noget at køre om, når startsnoren går op på speedwaycentret i Slangerup fredag aften.

Og her er der virkelig noget på spil.

- For rigtig mange er det her løb vigtigere end den individuelle DM-finale, siger assisterende landstræner Henrik Møller.

I Slangerup skal de danske kørere nemlig forsøge at tage det første skridt frem mod grandprixsæsonen 2018 - og desuden er der også mulighed for at kvalificere sig videre til den attraktive individuelle EM-serie.

- I Danmark har vi en enorm bredde, så der er i mit hoved ingen tvivl om, at dette her løb bliver knaldhårdt. Alle vil jo forsøge at forfølge deres drøm, mener Henrik Møller.

I alt 16 kørere plus to reserver er med i Slangerup, så det kræver en god aften for den enkelte kørere, hvis vedkommende skal i top fem og dermed være sikker på at komme et skridt videre i grandprix-kvalifikationen.

Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen, der er de eneste danske kørere i GP-serien i år, er ikke med i Slangerup. Desuden er der afbud fra Bjarne Pedersen, der har valgt at have fuldt fokus på ligaerne og derfor ikke længere jagter en plads i hverken GP-serien eller EM-serien, mens talentet Anders Thomsen, der kørte EM-serien i fjor, gjorde det så dårligt i ligaerne i sidste sæson, at han ikke er kvalificeret til løbet i Slangerup.

- Men resten er med, og der er mange gode bud på top fem-kørere. Michael Jepsen Jensen kører i Slangerup til daglig, Peter Kildemand vil nok også byde sig til, mens vi helt sikkert også skal regne med kørere som Leon Madsen, Mikkel Michelsen samt et par erfarne folk som Kenneth Bjerre, der var utrolig tæt på at skulle have kørt GP i år, og Hans Andersen.

Der er altså fem billetter til videre GP-kvalifikation at slås om, mens der er seks billetter til den videre kamp om at kvale sig til EM-serien.

- Desuden har vi som landstrænerteam et wildcard til begge serier. Det har vi mulighed for at bruge på en kører, som vi har en stor tro på kan gøre det godt i det videre forløb, forklarer Henrik Møller.

 

 

 
Assisterende landstræner Henrik Møller
Feltet i Slangerup
Følgende kørere er med i kvalifikationsløbet i Slangerup:Lasse Bjerre, Mikkel Michelsen, Patrick Hougaard, Rasmus Jensen, Nikolaj Busk Jakobsen, Mads Korneliussen, Kenneth Kruse Hansen, Hans Andersen, Nicolai Klindt, Kenneth Bjerre, Rene Bach, Claus Vissing, Leon Madsen, Mikkel Bech, Michael Jepsen Jensen, Peter Kildemand. Reserver: Ulrich Østergård, Kasper Lykke Nielsen.   

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark