Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landsholdskaptajnen: Vi har brug for noget mere af det her

Der har været alt for langt mellem de store øjeblikke i dansk speedway på det seneste. Det kan denne uges VM for hold måske lave lidt om på. Her et billede fra 2008, hvor Danmark vandt VM-guld. Det gjorde Danmark også i 2012 og 2014. Arkivfoto/Scanpix

Landsholdskaptajnen: Vi har brug for noget mere af det her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels-Kristian Iversen mener, at det danske speedwaylandshold bør kunne ræse sig direkte i VM-finalen, når der tirsdag aften i svenske Västervik køres om en enkelt finalebillet.

- Vi er jo nede at skrabe bunden i øjeblikket, så det vil være meget kærkomment med noget succes ved VM for hold.

Landsholdskaptajn Niels-Kristian Iversen håber, at denne uges kamp om VM-titlen for hold kan blive et tiltrængt sportsligt vendepunkt. Både for ham selv og for dansk speedway generelt.

- Det er der bare brug for. Længere er den sådan set ikke, og jeg føler egentlig, at vi har holdet til at gøre det godt. Målet er selvfølgelig at vinde guld, men minimumskravet må være en medalje, understreger Niels-Kristian Iversen.

Men nu skal Danmark jo lige i finalen først. Det glippede i fjor, hvor de rød-hvide floppede. Danmark har mulighed for at sikre sig en billet til lørdagens VM-finalen i Polen, når modstanderne tirsdag aften er Sverige, Rusland og Letland.

Løbet køres i Västervik i Sverige. Det bedste hold kører sig direkte i VM-finalen, mens nummer to og tre skal ud at møde Australien og USA i en såkaldt raceoff på fredag i Polen.

- Vi skal direkte i finalen, og jeg mener, at vi har gode muligheder. Sverige bliver helt klart vores skrappeste modstander, men både Rusland og Letland har kørere på deres hold, som kan gå ind at drille os undervejs, så det handler om at alle mand på holdet er i stand til at finde stabiliteten og lave godt med point, siger Niels-Kristian Iversen, der selv har prøvet at vinde guld ved VM for hold fire gange i karrieren.

- Polen er favorit til at vinde guld, men hvem siger, at det skal ende sådan? Vi har tidligere snydt dem, husker Iversen, der selv sørgede for en afgørende overhaling i det sidste sving, da Danmark vandt guld i polske Bydgoszcz i 2014. 

VM for hold
Polen og England er allerede kvalificeret til finalen på lørdag. Følg de danske bestræbelser for en plads i VM-finalen tirsdag kl. 19.00 på kanalen Eurosport 2.

Held og dygtighed

Udover kaptajn Iversen er Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen og Kenneth Bjerre udtaget. Sidstnævnte har ofte præsteret rigtig godt på landsholdet, og det vil han naturligvis meget gerne gøre igen.

- Jeg forventer også, at vi kommer til at slås med Sverige om den direkte finalebillet. Vi skal bruge lidt held, men vi skal også være dygtige, mener Kenneth Bjerre.

Assisterende landstræner Henrik Møller satser også 100 procent på, at VM for hold skal være et dansk vendepunkt.

- Det var ikke sjovt at stå i Manchester sidste år, hvor finalen glippede. Det var en fiasko, og det må ikke ske igen, men jeg føler, at vi har udtaget de rigtige kørere, så nu skal vi "bare" have tingene til at spille.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark