Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kenneth Bjerres grandprix-drøm spoleret

Kenneth Bjerre var ikke på toppen i torsdagens semifinale i kvalifikationen til grandprix-serien 2018. Foto: René Lind Gammelmark

Kenneth Bjerres grandprix-drøm spoleret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag lykkedes det lige akkurat ikke for den lille esbjergenser at køre sig i finalen i kvalifikationen til GP-serien 2018. Også exit for Hans Andersen. Til gengæld var Leon Madsen suveræn i samme løb.

Når der den 19. august i russiske Togliatti køres om tre faste pladser i grandprix-serien, er Kenneth Bjerre med stor sandsynlighed ikke med i kampen om en billet til det forjættede land.

Det er en kendsgerning efter torsdagens semifinale i GP-kvalifikationen i tyske Olching. Bjerre, der var impliceret i et voldsomt styrt i den polske liga for få dage siden, var mærket, og han kørte derfor ikke sit bedste løb.

- Nej, det var noget værre skidt. Det er sgu bittert. Jeg var ikke på toppen, men der var jo ikke andet at gøre end at stille op, forklarer han.

Kenneth Bjerre scorede otte point. Det samme gjorde to andre kørere, men da Bjerre blev sidst i den afsluttende omkørsel, trak han altså lige akkurat nitten i det samlede regnskab.

- Det er godt nok surt show lige nu. Jeg må nøjes med en reservetjans, så det er på ingen måde optimalt, erkender Bjerre, der ellers har vist fin form i denne sæson og derfor også er tildelt wildcardet til grandprixet i Horsens lørdag den 24. juni.

Hans Andersen røg ud

Torsdagens ræs i Tyskland blev også endestationen for Region Vardes Hans Andersen, der blot scorede seks point, og Mikkel Michelsen. Til gengæld var Leon Madsen flyvende og vandt semifinalen i Olching med maksimumpoint 15.

- Han gør det generelt super godt, så han indløste i hvert fald sin billet til at blive en del af det danske VM-hold, siger assisterende landstræner Henrik Møller.

Leon Madsen er dermed videre til GP Challenge i Togliatti. Han får muligvis følgeskab af Michael Jepsen Jensen og Peter Kildemand, der lørdag kører deres semifinale i kvalifikationen i Terenzano i Italien.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark