Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hos Region Varde har de ventet med længsel og kolde tæer

Det var en forrygende aften på Varde Motor Arena i Outrup tilbage i september, hvor Region Varde sikrede sig det danske mesterskab. Nu går det så endelig løs igen. Foto: René Lind Gammelmark

Hos Region Varde har de ventet med længsel og kolde tæer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag gasses der endelig igen op på til en gedigen omgang ligaræs på Varde Motor Arena i Outrup, når de forsvarende danske speedwaymestre fra Region Varde med nyerhvervelsen Hans Andersen i spidsen tager imod Fjelsted.

200 dage. Det er altså rimelig lang tid, og det er faktisk urimelig lang tid, hvis man er speedwayfan i Outrup og elsker at se de lokale helte fra Region Varde på egen slagger.

Men fredag aften går det endelig løs igen på Varde Motor Arena, når fynske Fjelsted kigger forbi til en ligamatch. Det er den første match på banen i Outrup siden den fantastiske onsdag midt i september sidste år, hvor Region Varde sikrede sig sit første danske mesterskab i 17 år efter en hæsblæsende superfinale.

- Vi glæder os så meget til at køre foran vores egne fans. Det bliver forhåbentlig igen en rigtig god oplevelse, siger Region Varde-holdleder Steven Andersen.

De forsvarende mestre har åbnet sæsonen med en sejr og et nederlag. Region Varde indledte med sejr på 43-40 i Holstebro, mens det så til gengæld for alvor gik galt i den efterfølgende match i Slangerup, hvor værterne med Michael Jepsen Jensen i spidsen sejrede med hele 50-34.

Desuden har Region Varde været en tur i Fjelsted, men den match blev aflyst efter ganske få heats på grund af banens beskaffenhed.

- Og så skulle vi jo faktisk også allerede have kørt hjemme mod Munkebo, men de har jo desværre været nød til at trække deres hold fra ligaen. Nu satser vi så på, at alt klapper denne gang. 

Aftale med Hans Andersen

Som JydskeVestkysten kunne fortælle onsdag har Region Varde lavet en toårig aftale med erfarne Hans Andersen, der faktisk får debut fredag aften mod Fjelsted.

- Det ser jeg virkelig frem til. Der er sket mange fine ting i Outrup i de seneste sæsoner, så det glæder jeg mig til at blive en del af, siger Hans Andersen, der i sin første optræden for Region Varde skal ud at køre på hold med Mikkel B. Andersen, Mads Korneliussen, Mikkel Bech og Marc Randrup.

Fjelsted forventes at stille op med et hold bestående af Peter Kildemand, Nikolaj Busk Jakobsen, Andersen Thomsen, Frederik Jakobsen og Jason Jørgensen.

Fredagens match på Varde Motor Arena i Outrup begynder kl. 19.00.      

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark