Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Holdleder: Vi kørte røven ud af bukserne

Holsted Tigers kørte sig fredag aften i finalen i dette års speedway-liga, da de sidste og afgørende heat 23 slog rivalerne fra Esbjerg Vikings. Foto: Jacob Schultz

Holdleder: Vi kørte røven ud af bukserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var en særdeles glad holdleder fra Holsted Tigers, der efter en meget tæt semifinale-match gjorde status, inden holdet onsdag den 20. september skal køre finale i dette års speedwayliga.

Holsted: Holsted Tigers sikrede sig fredag aften i en meget tæt match finalepladsen i dette års speedway-liga. Et ekstra 23. heat skulle der til i en maraton-match på tre og en halv timer, før Holsted-kørerne og holdleder Thomas Baastrup kunne række armene i vejret og nyde en velfortjent kold øl.

- Vi kørte røven ud af bukserne i dag. Jeg er vanvittigt stolt af drengene, de kæmper til det sidste, sagde en meget glad, Thomas Baastrup:

- Nu skal vi lige have en enkelt forfriskning, og så skal vi ellers til at forberede os på finalen. Der er ingen tvivl om, at vi nok skal køre lidt over evne, hvis vi skal kunne få et godt resultat med hjem, sagde han.

Finalepladser fordelt i sidste heat: Tæt match mellem ligarivaler
Matchen i tal
Holsted Tigers, 30: Bjarne Pedersen 12, Krzysztof Buczkowski 9, Rasmus Jensen 4, Jonas Jeppesen 4, Martin Steen Hansen 1Esbjerg Vikings, 30: Rene Bach 14, Norbert Koscluch 8, Michael Palm Toft 4, Tim Sørensen 3, Mathias Nielsen 1

Team Fjelsted, 43: Peter Kildemand 15, Patrick Hougaard 12, Frederik Jacobsen 6, Anders Thomsen 6, Jason Jørgensen 4

Holstebro Speedway, 29: Kenneth Bjerre 11, Ulrich Østergaard 8, Jonas B. Andersen 8, Kasper Lykke Nielsen 2, Lasse Pørtner 0

Protester på halvvejen

Selvom Thomas Baastrup havde et smil på læben efter matchen, var han anderledes temperamentsfuld, da han i matchens 19. heat nedlagde protest over Esbjergs brug af en kører.

- De bruger Norbert Koscluch ulovligt, og det nedlægger jeg naturligvis protest imod. Dommerne vil så ikke acceptere den, fordi den kommer for sent, forklarede Thomas Baastrup:

- Altså, jeg skal nå og skrive den, have den godkendt hos stævnelederen og aflevere den i dommertårnet, så det er begrænset, hvor meget hurtigere jeg kunne have gjort det. Heldigvis er det alt sammen lige meget nu, sagde han med et smil på læben.

Tilfredshed i Esbjerg-lejren

Hos lokal- og ligarivalerne fra Esbjerg Vikings var der trods en misset finale også tilfredshed at spore hos holdleder Ib Pedersen, der ellers havde en noget tumultarisk optakt til semifinale-matchen, hvor A-kører Rune Holta ikke fik lov til at deltage.

- Med alt det vi har været igennem op til matchen, er jeg meget stolt af det, vi leverer. Dagen før matchen havde jeg det sådan, at jeg faktisk ikke helt vidste, om jeg havde lyst til at være holdleder længere, men min kone fik da heldigvis banket lidt fornuft ind i hovedet på mig, sagde Ib Pedersen, der allerede efter semifinalen begyndte at se frem mod den næste sæson:

- Selvfølgelig havde jeg håbet på en finale, men nu skal vi se frem ad og have sammensat et stærkt hold til den kommende sæson, hvor Niels-Kristian Iversen også er tilbage i ryttergården, sagde Ib Pedersen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark