Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Finalepladser fordelt i sidste heat: Tæt match mellem ligarivaler

Der var tæt kamp om finalepladserne, da Holsted, Fjelsted, Esbjerg og Holstebro tørnede sammen i speedway-semifinalen. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Finalepladser fordelt i sidste heat: Tæt match mellem ligarivaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag aften blev det afgjort, hvilke hold der skal køre finale i denne sæson af den danske speedwayliga i en tæt, tæt match, der blev afgjort i et ekstra heat 23.

Semifinale: Efter semifinalens 23 heats stod det klart, at det er Team Fjelsted og Holsted Tigers, der sammen med grundseriens nummer et og to, Slangerup og Region Varde, skal kæmpe om guldet onsdag den 20. september.

Fjelsted lagde sig stort set fra start i spidsen og var allerede efter 19 heats sikre på pladsen i finalen. Anderledes tæt var det om den sidste plads videre. Halvvejs igennem matchen stod det således helt lige mellem Holsted, Esbjerg og Holstebro, der alle havde 15 point.

Inden matchens sidste tre ordinære heats var det ganske få point, der adskilte Holsted, Esbjerg og Holstebro. En tyvstart fra Esbjergs Michael Palm Toft i heat 21 lignede kortvarigt afgørelsen på matchen, da han som konsekvens heraf måtte starte 20 meter bag resten af feltet. I sidste heat kørte Rene Bach dog to point ind på kontoen, og pludselig stod det helt lige med 30 point til både Esbjerg og Holsted, og de to ligarivaler måtte således ud i et afgørende 23. heat.

I silende regn i det afgørende heat 23 var det op til Holsteds Krzysztof Burczkowski og Esbjergs Rene Bach at afgøre matchen. Rene Bach tog føringen fra heatets start, men måtte se sig overhalet af den stærke polak på sidste omgang til stor jubel for til fremmødte Holsted-fans.

 

Holdleder: Vi kørte røven ud af bukserne
Matchen i tal
Holsted Tigers: 30 (vandt afgørende 23. heat)Esbjerg Vikings: 30

Team Fjelsted: 43

Holstebro Speedway: 29

Drama i kulissen

I kulisserne var der for særligt Esbjerg før og under løbet andet end bare aftenens semifinale, der løb med opmærksomheden. Der var nemlig alt andet end en rolig optakt til dette års speedway-semifinale i den danske liga. Flere matcher måtte aflyses på grund af dårligt vejr, det fik den konsekvens, at Esbjerg Vikings ikke måtte stille til start med A-kører Rune Holta. Det betød en holdopstilling uden A-kørere, men frustrationen var dog ikke til at se på banen.

Når startsnoren først gik op, var der fuld koncentration fra Esbjerg-kørerne, der altså hang på de andre hold helt indtil sidste heat.

Det var dog ikke en match uden udfordringer for kørerne. Matchen varede således mere end tre timer, og kørerne måtte undervejs også finde sig i, at regnen endnu engang begyndte at sile ned over Varde Motor Arena. Heldigvis for alle parter kunne resten af matchen gennemføres, dog ikke uden rigeligt med styrt og tyvstarter, hvor blandt andet heat seks først blev sendt korrekt af sted i tredje forsøg.

Finalen køres onsdag den 20. september.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark