Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et par hæsblæsende speedwaydage

Der er særdeles hård kamp i speedwayligaen netop nu. Foto: René Lind Gammelmark

Et par hæsblæsende speedwaydage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag og torsdag skal det afgøres, hvilket hold der skal direkte i superfinalen sammen med Slangerup, og hvor næste uges nervepirrende semifinale skal køres.

Der er i den grad skruet op for spændingen, når de sidste matcher i grundserien i speedwayligaen skal afvikles. 

Nogle ting ved vi dog med sikkerhed. Slangerup vinder grundserien og får fordel af hjemmebane i den altafgørende superfinale onsdag den 20. september, Grindsted slutter sidst i ligaen og kan dermed ikke længere nå med i en semifinalen, mens vi også ved, at Holstebro bliver nummer seks og det sidste hold i semifnalen, hvor grundseriens nummer tre, fire, fem og seks mødes i en direkte duel om to pladser i superfinalen.

Onsdag mødes Fjelsted-Esbjerg og Slangerup-Holsted, mens startsnoren torsdag aften går op til matcherne Grindsted-Esbjerg og Fjelsted-Region Varde. 

Disse matcher vil give flere svar. Hvilket hold skal følge Slangerup direkte ind i superfinalen? Der er tre muligheder. Det kan blive de forsvarende mestre fra Region Varde, fynske Fjelsted eller Esbjerg.

- Vi skal vinde vores sidste to matcher, hvis vi skal direkte i finalen. Så må vi se, hvordan det går de andre hold. Kommer vi ikke direkte i finalen, vil det næstbedste være at blive nummer tre, hvilket vil give os en nervepirrende semifinale hjemme  på Granly Speedway Arena. Det havde vi også sidste år, hvor vi klarede opgaven og havde 4000 tilskuere på plads, fortæller direktør Erik Falk Svendsen fra Esbjerg Vikings.  

Matcher og stilling
Onsdag

18.00: Fjelsted-Esbjerg

18.30: Slangerup-Holsted

Torsdag

18.00: Grindsted-Esbjerg

18.00: Fjelsted-Region Varde

Stillingen

1Slangerup1153017222Reg. Varde1147913173Fjelsted1044512144Holsted1144111135Esbjerg1042911126Holstebro124778107Grindsted1140845

Sejr eller uafgjort

Region Varde har også chancen for en direkte finaleplads. De forsvarende mestre kan selv afgøre tingene, hvis det torsdag bliver til sejr eller uafgjort i Fjelsted. Og der er næppe tvivl om, at holdleder Steven Andersen & Co. er slemt opsatte efter det meget overraskende nederlag hjemme til Holstebro i sidste uge. Det nederlag kan blive kostbart.

Men Region Varde skal ikke forvente at få noget med hjem fra Fjelsted. Det siger Morten Svendsen, der er holdleder for ligaens eneste fynske islæt. 

- Vi må være favoritter hjemme mod både Esbjerg og Region Varde, og jeg kan godt garantere, at vi går 100 procent efter at komme direkte i finalen. Det næstbedste vil være en semifinale på hjemmebane, men man kan bare meget nemt ryge ud i semifinalen, hvor alle hold starter på nul point. Har man bare en enkelt kører som har en offday, så kan det komme til at koste dyrt. Så vi satser på at afgøre det selv, understreger Morten Svendsen.

Region Varde er direkte i superfinalen med mindst uafgjort i Fjelsted, der er direkte i finalen med to sejre på hjemmebane. Esbjerg er direkte i finalen, hvis holdet vinder i Fjelsted med 17 point, og Fjelsted efterfølgende vinder over Region Varde med 12 point.

Region Varde, Fjelsted, Holsted og Esbjerg kan alle nå en tredjeplads i grundserien. Dermed er der fordel af hjemmebane i semifinalen fredag den 15. september. 

  

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark