Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De forsvarende mestre fik deres revanche

34-årige Mads Korneliussen i front for Region Varde i onsdagens hjemmematch mod Grindsted. Foto: René Lind Gammelmark

De forsvarende mestre fik deres revanche

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region Varde vandt hjemmematchen over Grindsted med 46-41 i en yderst dramatisk match.

SPEEEDWAY: Hvordan er det nu lige, at man bedst rejser sig efter en ydmygelse i sportens verden?

Jo, det gør man selvfølgelig ved at gå ud og få taget revanche så hurtigt som overhovedet muligt. Og det var præcis, hvad de forsvarende speedwaymestre fra Region Varde gjorde onsdag aften, hvor Grindsted var på besøg på Varde Motor Arena i Outrup.

Den match vandt Region Varde nemlig med 46-41, og den slags giver som bekendt rare point på kontoen. 

Region Varde måtte arbejde pænt hårdt for pointene i en medrivende match, hvor dramatikken kulminerede i heat nummer ni, da Region Vardes Mikkel Bech og Grindsteds Jesper Søgaard bankede sammen op ad den ene langside. Søgaards speedwaycykel blev slynget over barrieren og helt op på tilskuerpladserne, og det var rigtig heldigt, at ingen kom til skade i forbindelse med episoden.

Dommer Kjeld Imer valgte at udelukke Jesper Søgaard, og det faldt bestemt ikke i god jord hos Grindsted-holdleder Morten Peterson.

- Jeg mener, at afgørelsen er helt forkert. Det er med til at afgøre matchen. Havde vi fået en fair behandling, kunne vi godt have fået noget med hjem. Jeg følte, at vi havde holdet til det.

Dommeren tog dog kritikken ret afslappet.

- Det er ikke første gang, at Grindsted klager over en afgørelse, og det er nok heller ikke sidste gang - og det er fair nok. Jeg så situationen helt anderledes, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg dømte korrekt i situationen, sagde Kjeld Imer.

I Region Varde-lejren var holdleder Steven Andersen tilfreds, og det var rart at få oprejsning efter sidste uges knaldende øretæve på hele 53-31 i Esbjerg.

- Alle mand kæmpede godt for sagen, og jeg synes, at vi var bedst. Men det var ikke en match, hvor alt bare fungerede for os. Det var hårdt arbejde.

Topscorer for Region Varde blev Mikkel Bech med 13 point, mens Mads Korneliussen stod for 12 point. Australske Rohan Tungate, der kørte sin første match for de forsvarende mestre, scorede 10 point, mens Mikkel B. Andersen og Morten Risager stod for syv og fire point.

Bedste mand hos Grindsted var Nicholas Morris med imponerende 18 point, mens franske David Bellego kørte sig til 11 point.

- Vi taber med fem point. Det er en træls fornemmelse, men jeg er sikker på, at vi slår Fjelsted hjemme på onsdag. Det skal vi simpelt hen, understregede Morten Peterson.    

    

 

Se alle billederne: Region Varde vandt dramatisk hjemmematch

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark