Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Hvem var det der vandt i dag?

Foto: René Lind Gammelmark

- Hvem var det der vandt i dag?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var i den grad dem fra Grindsted af, da en velkørende Jesper Søgaard og holdkammeraterne sendte lokalrivalerne fra Holsted hjem med noget af en øretæve.

SPEEDWAY: Vi skal for alvor til at regne med Grindsted i speedwayligaen i denne sæson.

Onsdag aften vandt Grindsted nemlig på egen slagger en storsejr på 48-38 over et særdeles tamt Holsted-hold, der havde hevet Lukasz Sowka ind som gæstekører. Det viste sig at være en rigtig dum idé, da polakken ikke formåede at køre sig til et eneste point.

Anderledes fart var der over Grindsted-holdet, hvor C-kører Jesper Søgaard efterfølgende var rigtig godt tilfreds med præstationen.

- Ja, man skal jo nok til at regne lidt med os fra Grindsted. Det håber jeg da i hvert fald, men jeg føler, at vi har et hold, som helt sikkert nok skal kunne komme i en semifinale. Og derfra er målet selvfølgelig en plads i superfinalen, sagde Søgaard med et stort smil.

Søgaard kørte sig til flotte ni point i matchen. En enkelt gang i matchen var han dog særlig godt tilfreds. Undervejs fik han nemlig lige hevet en heatsejr hjem, hvor han kørte over stregen foran rutinerede Bjarne Pedersen.

- Det er ikke hverdagskost for en kører som mig, og så skulle den knyttede næve selvfølgelig lige frem.

Et mærkbart fravær

I Holsted-lejren var humøret på nulpunktet. Fraværet af skadede Nicki Pedersen var mærkbart, men heller ikke svenske Andreas Jonsson, der efter planen skulle være Holsteds A-kører i Pedersens fravær, var i Grindsted onsdag aften.

- Vores præstation var på ingen måde godkendt, men det bliver selvfølgelig svært, når vi har en kører på holdet, som slet ikke laver point, konstaterede Holsted-holdleder Thomas Baastrup.

Der er ingen konkrete meldinger om, hvornår Nicki Pedersen er tilbage efter styrtet i Holsteds ligamatch hjemme mod Esbjerg i sidste uge.

- Vores håb er, at Nicki kører grandprix i Prag om halvanden uge, men vi ved det ikke endnu. Torsdag i næste uge skal han scannes igen, og så er vi forhåbentlig klogere. Men det er sikkert, at han i hvert fald ikke kører inden GP-ræset i Tjekkiet, understreger Nicki Pedersen-manager Helge Frimodt.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark