Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


SønderjyskE-talent: Flid, fedt og ingen snyd

SønderjyskE's Frederik Rasmussen har flyttet godt rundt på kiloene før denne sæson, og sønderjyden er startet sæsonen i en langt skarpere udgave, end vi hidtil har set. Foto: Lene Esthave, Scanpix

SønderjyskE-talent: Flid, fedt og ingen snyd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjyden Frederik Rasmussen har smidt en masse kilo i sommerpausen, og det hårde arbejde har allerede givet resultater på isen.

ISHOCKEY: Flid, fedt og snyd.

I tv-serien fra 1981 lærer skolelærer og skuespiller Gotha Andersen, hvordan man kan komme gennem skoletiden, hvis man benytter sig af flid, fedt og snyd.

Det var længe inden, der overhovedet blev tænkt på Frederik Rasmussen, der kom til verden i 1996, og SønderjyskE-spillerens version af tv-seriens titel er også "Flid, fedt og ingen snyd", hvis det skal beskrive Vojens-knægtens udvikling det seneste halve års tid.

Det var en mere hvalpet version af nu 21-årige Frederik Rasmussen, der løb rundt på isen i de foregående sæsoner, men knægten har forvandlet sig til lidt af et mandfolk i løbet af sommeren. Flid og ingen snyd har betydet, at der er taget en væsentligt hug af fedtet på den sønderjyske forward.

- Jeg har smidt en masse fedt i løbet af sommeren og taget på i muskler i stedet. I runde tal har jeg smidt otte-ti kilo, og min fedtprocent er røget fra 17 til 12, siger Frederik Rasmussen, der nu fremstår i en langt skarpere udgave på isen.

- Jeg har omlagt min livsstil. Jeg lever meget mere sundt nu og træner dobbelt så hårdt. Jeg var nok lidt doven tidligere, men det har jeg lagt fra mig, siger han.

Optakt
ISHOCKEY, ligaen.19.00: SønderjyskE-Rungsted

JV tipper: 4-2

Det er hverken cheftræner Dan Ceman eller far - og SønderjyskE-direktør - Klaus Rasmussen, der har dunket ham i hovedet, for at han skulle tage skeen i den anden hånd.

- Jeg er nok bare blevet ældre og klogere. Jeg ville nok ikke blive ved med at få chancer, hvis jeg ikke tog mig sammen. Jeg ville gerne bevise over for mig selv, at jeg kan være med her, så jeg har selv valgt, at jeg nu skal tage mig sammen.

Belønningen for det hårde slid har allerede givet resultatet - ikke kun på vægten. Dan Ceman har haft Frederik Rasmussen i tredjekæden i denne sæson - en enkelt gang endda i andenkæden - og i den seneste hjemmekamp mod Rødovre scorede Frederik Rasmussen også sæsonens første mål - i sidste sæson scorede han ikke et eneste.

- Det var dejligt, og det giver da selvtillid. Det er dejligt, når sommerens hårde træning giver pote. Det booster selvtilliden helt vildt. Jeg er ikke en af dem, der skal lave mange mål, men det er ren bonus, når jeg gør, siger Frederik Rasmussen, der vel bedre kan betegnes som en arbejdsmand på holdet.

Derfor passer det ham også fint, at SønderjyskE i denne sæson forsøger sig med en mere fysisk og aggressiv spillestil.

- Det passer mig helt perfekt. Jeg kan godt lide at gå til den. Jeg er aggressiv på isen og kan godt lide at tackle. Jeg skal ikke tænke så meget over det, jeg skal bare køre hårdt på, siger Frederik Rasmussen.

Sønderjyden og SønderjyskE's næste opgave er tirsdag aften hjemme mod Rungsted.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark