Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så er SønderjyskE helt på plads til en ny sæson på isen

Canadiske Kevin Henderson er ny mand hos SønderjyskE, der i sidste sæson blev ekspederet ud af slutspillet allerede i kvartfinalen.

Så er SønderjyskE helt på plads til en ny sæson på isen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klubben har fået en underskrift fra den canadiske forward Kevin Henderson, der har ikke mindre end 355 AHL-kampe på sit cv.

30-årige Kevin Henderson er ny mand hos SønderjyskE i den kommende sæson.

Tilgangen af den canadiske forward, der er udlænding nummer seks, er ensbetydende med, at holdkortet hos de lyseblå fra Vojens nu er komplet.   

Kevin Henderson er en rutineret fyr, der har spillet fire NHL-kampe og hele 355 AHL-kampe i karrieren. Desuden har han også været en tur i Finland og Slovakiet. 

Sportschef Kim Lykkeskov er meget tilfreds med signingen af Henderson.

- Vi tror, at vi i Kevin Henderson fundet den spiller, vi har ledt efter. Han er en stor powerforward, og ikke mindst er han en vaskeægte arbejdshest, som bliver et godt og spændende supplement til vores trup. Han har sin store force inde foran målet, hvor han med sin stærke fysik og størrelse bliver en vigtig brik i angrebsspillet, vurderer Kim Lykkeskov.

SønderjyskE har fået Henderson anbefalet af Cory Quirk, der var en stor profil hos sønderjyderne i perioden fra 2013-16.

- Vi har fået gode tilbagemeldinger fra Cory Quirk, som tidligere har spillet sammen med ham. Her fik vi også bekræftet, at Kevin Henderson både er den rette type og ikke mindst har den rigtige tilgang til tingene.

Kevin Henderson forventes at være på plads i Vojens i starten af august. Sæsonens første træningskamp bliver et lokalopgør mod de forsvarende mestre fra Esbjerg Energy. Den kamp spilles fredag den 18. august kl. 19.30 i SE Arena.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark