Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forløsning efter 98 målløse minutter

SønderjyskE kommer efter sejren over Hvidovre på hårdt arbejde på fredag mod Gentofte, der har vundet sæsonens to første kampe. Arkivfoto: André Thorup

Forløsning efter 98 målløse minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Greg Gibson var med to mål manden bag hårdt tilkæmpet SønderjyskE-sejr i Hvidovre.

SønderjyskE vandt, de tre point kom med hjem til Vojens - og så ellers bare hurtigt videre i teksten.

Der er en ny kamp lige om lidt.

Det må være devisen for sønderjyderne efter besøget i Frihedens Idrætscenter tirsdag aften.

3-1 over Hvidovre var på ingen måde hverken overbevisende eller imponerende, men sejren var vigtig nok efter hjemmebane-fuseren mod Herning i fredags.

I lidt over en halv times lignede det faktisk lidt af et mareridt for gæsterne. Hvidovre bliver betragtet som en af ligaens absolut ringeste hold og havde da også tabt premieren til Herlev med 4-3, men det var ikke desto mindre værterne, der førte 1-0 efter første periode.

Adam Carnestad scorede målet kort efter, at Hvidovre havde været i undertal.

Det slap hjemmeholdet til gengæld ikke godt fra sidst i anden periode, da SønderjyskE endelig fik scoret sæsonens første mål. Greg Gibson var på pletten i power play - forløsning efter 98 minutter og seks sekunder af den nye sæson.

Og det var så også Greg Gibson, der med 10 minutter tilbage lagde grunden til, at det ikke kun blev til sæsonens første mål, men også sæsonens første sejr.

2-1 blev taget med ind i de sidste sekunder, da Hvidovre tog målmanden ud - det straffede Steffen Frank med scoring i tomt mål.

3-1 - tre point - og hurtigt videre.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark