Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VIDEO: SønderjyskE led smalt nederlag i udsat kamp


VIDEO: SønderjyskE led smalt nederlag i udsat kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hobro kunne fredag aften trække sig sejrrigt ud af opgøret mod SønderjyskE, som blev sendt hjem til Haderslev med et 3-2 nederlag.

HOBRO: SønderjyskE gæstede fredag aften DS Arena, hvor Hobro IK var værter. Kampen startede dog 20 minutter senere end planlagt, da SønderjyskEs spillerbus havde siddet fast i trafikken.

Det ventende publikum blev dog hurtigt belønnet, da Hobro allerede efter et kvarters spil åbnede scoringen. Quincy Antipas blev sendt afsted efter et frispark, og efter at have rundet SønderjyskE-keeper Sebastian Mielitz, kunne angriberen let sende bolden i kassen.

Føringen varede dog ikke længe. Bare tre minutter senere blev Mikael Uhre nedlagt af Danny Olsen i Hobro-feltet. Dommer Jørgen Burchardt pegede på 11-meterpletten, hvorfra Niki Zimling sikkert udlignede til 1-1.

Efter udligningen faldt kampen til ro, og der faldt ikke yderligere scoringer i 1. halveg.

SønderjyskE afventer anførerens skæbne

SønderjyskE kom bedst ud til 2. halveg, men 10 minutter inde i halvegen fik Hobro igen bragt sig foran. Björn Kopplin kunne fra kanten af feltet flugte et drømmemål i netmaskerne, og bringe hjemmeholdet foran med 2-1.

Hobros føring skulle dog ikke vare længere end 10 minutter. Sønderjyderne sendte et langt indkast indover, og efter lidt klumspil havnede bolden hos Mikael Uhre. Angriberen svigtede ikke, og kunne fra tæt hold udligne til 2-2 for SønderjyskE.

Kort efter var gæsterne tæt på at udbygge føringen, igen efter klumpspil i Hobro-feltet. Denne gang kunne Uhre dog ikke få bolden over stregen, og Jepser Rask klarede frisag i Hobro-målet.

Efterfølgende var det hjemmeholdet, der med en dobbeltchance var tæt på at bringe sig foran. Først blev indskiftede Martin Mikkelsens afslutning fra tæt hold reddet, og efterfølgende kunne Danny Olsen se sit spark på returen blive reddet på stolpen.

I slutminutterne lykkedes det dog for Hobro at hente alle tre point. Målscorer Kopplin sendte et langt indkast indover, som efter en forlængelse havnede hos topscorer Pål Alexander Kirkevold. Her fik Nordmanden de sønderjyske netmaskerne til at blafre, og sikrede dermed hjemmeholdet alle tre point.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark