Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VIDEO: SønderjyskE hentede sent point i Farum


VIDEO: SønderjyskE hentede sent point i Farum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det lignede længe en hjemmesejr, da FC Nordsjælland fredag aften tog imod SønderjyskE. Asante og Bartolec bragte hjemmeholdet foran 2-0, men et selvmål og en overtidsscoring af Kees Luijckx sikrede sønderjyderne et enkelt point.

FARUM: SønderjyskE skulle fredag aften forsøge at hente tre point i Farum, hvor Superligaens førerhold fra FC Nordsjælland tog imod. Cheftræner Claus Nørgaard havde givet genvalg til alle 11 spillere fra sidste rundes 2-2 remis mod AC Horsens. I den modsatte lejr var Mads Aaquist og Patrick Da Silva nye i startopstillingen.

Det var sønderjyderne der åbnede kampen bedst, og efter blot 6 minutter tilfaldt kampens første store chance Philip Zinckernagel. Den tidligere FCN-spiller modtog bolden på midten af banen, og endte efter en flot solotur i FCN-feltet. Afslutningen manglede dog kvalitet, og FCN-målmand Runarsson kunne parere til hjørnespark.

Herfra gik det dog ned ad bakke for Claus Nørgaards tropper. Få minutter efter Zinckernagels misbrugte chance kunne Ernest Asante bringe hjemmeholdet foran 1-0. SønderjyskE-forsvaret fik blokeret Mads Aaquists afslutning, men bolden havnede for fødderne af lynhurtige-Asante, som med en flad, klinisk afslutning bragte FCN foran.

Kort efter lykkedes det FC Nordsjælland at udbygge føringen. Målscorer-Asante sendte et indlæg ind i brystet på Aaquist, som på fornem vis lagde bolden til rette for Bartolec i SønderjyskE-feltet. Herfra kunne den kroatiske højreback sparke bolden fladt i det lange hjørne, uden chance for keeper Sebastian Mielitz.

Resten af halvlegen dominerede FCN, og til sidst var Aaquist tæt på at udbygge føringen yderligere. Bedste mulighed for udeholdet var et direkte frispark fra Simon Poulsen - der blev dog ikke scoret yderligere, og holdene gik til pause med en føring til hjemmeholdet på 2-0.

Zimling ude i op til en måned

SønderjyskE kom anderledes tændte ud til 2. halvleg. Igen var Zinckernagel farlig, da han kom fri i venstre side - men igen måtte angriberen også se sit forsøg reddet af FCN-keeperen. Kort efter havde Christian Greko en stor mulighed, men den tidligere Brøndby-spiller fik ikke ordentligt træf på bolden.

Det lignede, at FCN kunne cruise en sejr hjem, men med et kvarter igen, fik SønderjyskE endelig hul på bylden. Zinckernagel trykkede af fra distancen, og det flotte langskudsdrøn fik FCN-netmaskerne til at blafre, efter en tur på stolpen og derefter på Runarssons ryg i FCN-målet.

I kampens overtid modtog Stefan Gartenmann sit andet gule kort, og måtte forlade banen før tid. En udligning lå dermed ikke i kortene, men i kampens døende minutter dukkede Kees Luijckx op på Eggert Jonssons indlæg. Forsvarspilleren sparkede bolden i kassen, og kunne således stjæle et enkelt point med hjem til Haderslev.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark