Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


SønderjyskE-forsvaret skal forbedres

SønderjyskE-forsvaret så skidt ud ved to af tre Hobro-mål, og det skal forbedres inden Horsens-kampen i næste uge, mener SønderjyskE-træner Claus Nørgaard. Foto: Bo Amstrup, Scanpix

SønderjyskE-forsvaret skal forbedres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE-træner Claus Nørgaard var skuffet over forsvarsspillet i SønderjyskE's 3-2-nederlag fredag i Hobro.

SUPERLIGA: To opdækningsfejl og et dommedagsskud sænkede SønderjyskE i Hobro fredag aften, og SønderjyskE-træner Claus Nørgaard var ikke stolt af sit forsvar, da han gjorde status efter nederlaget.

- Det var en intens kamp, der bølgede frem og tilbage. Vi må konstatere, at det er svært at vinde fodboldkampe, når vi lukker tre mål ind - det skal vi have forbedret.

- Vi er glade for, at vi kommer tilbage to gange, det viser god moral - det gjorde vi også sidst mod OB. To mål bør være nok til at vinde - det er næsten det, vi har i snit - så vi skal være bedre til at forsvare vores mål bedre, sagde Claus Nørgaard, der så de tre Hobro-mål således:

- På den første sover vi lidt, hvor de spiller den ned bag os, hvor vi ved, at Quincy er ekstrem hurtig og dygtig. Der skal vi reagere hurtigere og tidligere.

- Ved nummer to er det Kopplin, der sparker den ind i krydset udefra med sit dårlige ben - det har vi set før desværre. Og på det tredje er det dårlig opdækning efter et hjørnespark, mente SønderjyskE-træneren.

SønderjyskE afventer anførerens skæbne

Horsens næste gang

Nederlaget betyder, at SønderjyskE må give slip på topholdene - i hvert fald for en stund - men Nørgaard tænkte i nederlagets stund ikke meget på konsekvenserne i tabellen.

- Lige nu skal vi kigge på, hvordan vi kan forbedre vores defensiv, og så skal vi kigge på, hvordan vi kan vinde over Horsens. Det er det, vi skal have fokus på nu.

Til kampen mod AC Horsens må SønderjyskE undvære Marcel Rømer, der har karantæne, mens SønderjyskE-lejren endnu ikke ved, hvor slemt det står til med Marc Pedersens ankelskade.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark