Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skuffet Simon Poulsen: - Vi må forbedre os

Simon Poulsen jubler over sin scoring til 1-0 imod AC Horsens den 16. september 2017. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017

Skuffet Simon Poulsen: - Vi må forbedre os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en gang gik det galt for SønderjyskE efter at have været foran. Denne gang imod AC Horsens, som kom tilbage fra 0-2. Langt inde i overtiden lykkedes det Tobias Arndal at skrabe 2-2-målet ind.

HADERSLEV: SønderjyskE-backen Simon Poulsen kom selv på måltavlen, da hjemmeholdet i dag spillede 2-2 med AC Horsens. Alligevel havde den hjemvendte Sønderjyde svært ved at glæde sig over scoringen efter kampen, da Tv3 Sport fangede ham.

- Det er en sløj fornemmelse. Vi smider det igen til slut i kampen. Det samme mod Hobro, hvor vi smider et enkelt point - nu smider vi to. Det er næsten ikke til at bære, sagde en slukøret Simon Poulsen.

Han havde samtidig svært ved at se, hvorfor det lige netop er gået galt i overtiden så mange gange. Han købte dog ikke kommentatorernes prædikat om et overtids-kompleks.

- Det ved jeg ikke, om det er. Vi taber en duel, og derefter får vi ikke dækket op. Og så scorer de. Det er anden gang det sker nu, og det skal vi selvfølgelig arbejde på, lød Poulsens videre analyse.

SønderjyskE skal forsøge at rejse sig i næste runde, når Simon Poulsen og resten af SønderjyskE-mandskabet skal en tur til Farum. Her tager Superligaens tophold, FC Nordsjælland, imod.

Mitrovic-hattrick i sønderjysk storsejr over EfB

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark