Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mitrovic-hattrick i sønderjysk storsejr over EfB

SønderjyskE's Marko Mitrovic lavede hattrick mod EfB i mandagens reserveholdskamp i Haderslev. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix

Mitrovic-hattrick i sønderjysk storsejr over EfB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marko Mitrovic scorede hattrick, da SønderjyskE vandt 6-0 over EfB i reserveligaen.

RESERVELIGA: SønderjyskE's store bredde smittede af på mandagens reserveholdskamp mod EfB, hvor sønderjyderne stillede med et stærkt hold, hvor alle spillere er inde omkring superligatruppen.

Marko Mitrovic er i superligaregi kommet bagud i angrebskøen, hvor han nu er bag ved spillere som William Tchuameni og Casper Olesen, men svenskeren fik vist, at han stadig har krudt i støvlerne.

Efter otte minutter bragte han SønderjyskE på 1-0 på et direkte frispark. Efter en god halv time knaldede han til på en halvflugter, så den gik ind ved modsatte stang. Og ti minutter efter pausen bragede han et indlæg fra Jeppe Simonsen i kassen. Tre flotte mål, og så fik svenskeren lov til at holde fyraften.

Herefter tog William Tchuameni over. Den unge camerouner scorede to mål, og Jeppe Simonsen scorede et enkelt.

SønderjyskE testede Anders Egholm i en time, og den klubløse midterforsvarer spillede en fin kamp, hvor han gjorde det simple og lossede bolden langt væk, når der var fare på færde.

Det var der nu sjældent. EfB stillede med et halvt hold fra førsteholdstruppen, men de fik det slet ikke til at spille, og udlændingene Nicu Carnat, Adrian Petre og Budu Zivzivadze var ingen trussel i offensiven.

Se liste og video: Her har SønderjyskE smidt pointene

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark