Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kløve kigger indad: Bænkplads er fortjent

Emil Scheel har taget plads på højrekanten fra Troels Kløve, men fotoet her fra pokalkampen i Hjørring i onsdags viser vist ganske godt, at der ikke er nogle ?hard feelings? fra Kløve, der har forståelse for træner Claus Nørgaards fravalg. Foto: Henning Bagger, Scanpix

Kløve kigger indad: Bænkplads er fortjent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Troels Kløve har forståelse for, at han har været bænket i de seneste superligakampe, men han føler, at han igen er klar til en startplads i Brøndby.

SUPERLIGA: Du kan blive sur på træneren.

Du kan blive sur på holdkammeraterne.

Eller du kan blive sur på konen.

Når en fodboldspiller ryger på bænken, er det sjældent hans egen skyld - hvis han altså selv skal sige det - men så er der også mere reflekterende spillere som Troels Kløve, der har valgt at kigge indad.

Der var store forventninger til SønderjyskE-spilleren før denne sæson - denne skribent havde eksempelvis tippet ham til at blive efterårets profil - men de er endnu ikke blive indfriet.

Han startede inde i sæsonens første otte superligakampe - primært på højrekanten - men i de to seneste kampe har han kun fået korte indhop.

Troels Kløve har dog forståelse for, at cheftræner Claus Nørgaard har valgt Emil Scheel i de seneste kampe mod AC Horsens og FC Nordsjælland.

- Min formkurve har været nedadgående i de seneste kampe mod OB og Hobro. Jeg havde måske brug for en mental pause for at få samlet lidt energi og have fokus på, at jeg skal kæmpe for min plads i stedet for at være lidt selvskrevet, som jeg måske har følt mig i en periode. Så jeg tror, det har været sundt at komme lidt ud, lyder det ærligt fra Troels Kløve, der også anerkender konkurrencen fra Emil Scheel.

- Emil har gjort det ok, og der er en god konkurrence på højrekanten lige nu. Men jeg er klar til at tage kampen op, og nu må vi se, hvad han (Claus Nørgaard, red.) vælger til kampen mod Brøndby, siger Troels Kløve.

Slutresultat: SønderjyskE taber 4-0 i Brøndby

Klar til søndag

I onsdagens pokalkamp mod Vendsyssel gjorde Kløve god reklame for sig selv, da han som venstrekantsspiller lavede begge mål i 2-1-sejren - i øvrigt med Emil Scheel som oplægger til begge mål.

Her fik han igen 90 minutter i benene, men han forsikrer, at han nok skal være klar til start i søndagens superligakamp, hvis Claus Nørgaard igen kigger til Kløves side.

- Jeg har haft lidt fysiske skavanker i den her periode, men jeg regner da med, at jeg er klar til at spille, hvis jeg skal spille, og det går jeg da benhårdt efter, siger Troels Kløve.

Ud over onsdagens to pokalmål har Kløve scoret én gang i superligaen i denne sæson. Det var i 4-1-sejren over AaB i runde to.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark