Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efter et års skadeshelvede: Tæt på helterolle i comeback

- Det er selvfølgelig skuffende, når vi havde sådan en stor chance til sidst, sagde Philip Zinckernagel (til højre) om SønderjyskE's kamp i Lyngby. Foto: Anders Kjaerbye/Scanpix

Efter et års skadeshelvede: Tæt på helterolle i comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Casper Olesen var uhyre tæt på at blive den store helt for SønderjyskE i overtiden, men han brændte sin store chance. Træneren er tilfreds med pointudbyttet efter 1-1 i Lyngby.

Han har siddet uden for med en skade i et år, men lørdag aften var Casper Olesen tæt på at blive den helt store helt for SønderjyskE.

Da en kedelig superligakamp i Lyngby eksploderede i det sidste kvarter, fik Olesen chancen for at blive matchvinder.

Et perfekt udført kontraangreb fire minutter inde i overtiden gav Casper Olesen en helt åben chance alene med Lyngby-målmand Mikkel Andersen, men Olesen misbrugte gaven.

- Vi fik en kontra, og løbene var fine omkring mig. Den blev lagt perfekt af til mig, og jeg skulle bare sparke den ind, sagde Casper Olesen efterfølgende.

- Jeg kikser min afslutning, og det er meget bittert. Den skal jeg score på, erkendte Olesen, der ville have udført afslutningen anderledes, hvis han kunne.

- Det ville have været et fantastisk comeback, men jeg sparker den ind næste gang, lovede den unge SønderjyskE-spiller.

Trods alt kunne han glæde sig over endelig at få superligaminutter i støvlerne igen.

- Jeg er glad for at få 20 minutter, og jeg er helt vildt glad for at være tilbage. Det er bare meget bittert, at jeg ikke bliver den store helt, sagde han.

Ét point og hjem til Sønderjylland

Skuffet SønderjyskE-træner

SønderjyskE-træner Claus Nørgaard var en meget skuffet mand, da han skulle gøre kampen op. Egentlig ganske naturligt, når SønderjyskE havde muligheden for at stjæle alle tre point.

- Jeg er nok mest skuffet. Når man brænder en fri chance fem sekunder før tid, er man mest skuffet. Men set over hele kampen er det et fair nok resultat. Vi havde ikke det sidste held og den sidste dygtighed til at tage tre point, sagde Claus Nørgaard.

Han ærgrede sig over, at Lyngby fik udlignet fire minutter efter Kees Luijckx sene føringsmål til gæsterne.

- Vi kunne komme hurtigere ud at trykke ham (målscorer Gustav Marcussen, red.) og hurtigere ud at presse ham, så han ikke fik tid og plads. Når det så er sagt, så er det fantastisk sparket ind, mente SønderjyskE-træneren.

SønderjyskE har otte point efter fem kampe, og det er træner Claus Nørgaard godt tilfreds med.

- Det er absolut godkendt. Det er 1,6 point i snit per kamp. Det kan vi godt leve med, hvis det fortsætter.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark