Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sønderborg trækker bankende hjerter til


Sønderborg trækker bankende hjerter til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På tre år er antallet af udenlandske par, der vies i Sønderborg Kommune steget fra 804 til 1.150.

Sønderborg: Bankende hjerter og forelskede blikke. Sønderborg vil gerne have mange flere af dem. Udenlandske par gifter sig i stigende grad i Nordborg og Gråsten, og står det til politikerne, skal endnu flere brudepar stå på kommunens jord, når de lover at følges i medgang og modgang. 

- Vores placering gør os til et attraktivt og oplagt besøgsmål for brudepar, og det giver god mening at udnytte dette potentiale. Vi har omgivelserne, de smukke vielsessteder og faciliteterne til bryllupper af enhver stil, og både restauratører, overnatningssteder og butikker får glæde af bryllupsgæsterne, siger formanden for erhvervsudvalget, Ole Wandahl Stenshøj i en pressemeddelelse. Ved udgangen af august måned 2017 har 667 udenlandske par sagt 'ja' til hinanden i enten Gråsten eller Nordborg. Og sammenligner man med samme måned i 2015, er det en stigning på 170 par. 

 

 

Vender tilbage

Markedet for de udenlandske vielser er stort, og især indkøbs- og tillægsydelserne under et bryllupsophold i Sønderborg-området kan gavne mange forskellige aktører, som f.eks. tilbyder overnatning, bespisning, blomster osv. Det giver mulighed for at udvikle attraktive bryllupspakker, som kan sælges til udenlandske par.

Et styrket fokus på bryllupsturismen vil samtidig bidrage til den fortsatte internationalisering af Sønderborg Kommune, idet flere internationale gæster vil besøge området, skabe stærke minder og positive oplevelser og dermed bidrage til den gode fortælling om Sønderborg-området. Derudover er der gode chancer for, at brudeparret på et senere tidspunkt i livet vender tilbage til det sted, hvor de blev gift. 

På tre år er antallet af udenlandske par, der vies i Sønderborg Kommune steget fra 804 til 1.150.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark