Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politisk sceneri indtog statsskolen

De fire piger fra højre Sandra Eriksen, Leonida Uka, Victoria Pors og Signe Terp vidste ikke, hvad de ville stemme, da valgmødet gik i gang, men følte sig lidt mere afklaret i løbet af paneldebatten, som fik sidstnævnte til at bestemme sig for at sætte sit kryds i midten af det politiske felt, og pigerne var godt tilfreds med mødet og emnerne. Foto: Claus Thorsted

Politisk sceneri indtog statsskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunalvalg: Byrådskandidater for 11 partier mødte eleverne på statsskolen i en langt fra stormfuld dyst på ord og meninger.

SØNDERBORG: Den ene sang en sang en sang om Alternativet, er godt for livet, en kristendemokrat talte om børnenes og familiens parti, og at børn ikke bør komme i institution de første år af deres liv, én var erklæret socialist og sagde, en stemme på højrefløjen er en stemme for nedskæringer, og en konservativ talte for retten til at arbejde måsen ud af bukserne og sikre personlig og samfundsmæssig velstand uden at blive straffet af skattevæsnet.

Eleverne på Statsskolen lagde torsdag øre til lidt af hvert på et kommunalt valgmøde. De lyttede opmærksomt uden for alvor at sætte det politiske panel til vægs med deres spørgsmål. Efterfølgende viste det sig dog, at en hel del af dem var blevet klogere på, hvad de vil stemme til valget den 21. november.

- Vores generation er den mest stressede, der nogensinde har været, sagde SF's Nanna Bonde, der stiller op til folketinget men ikke til byrådet.

Hun ønskede gratis psykologhjælp til de trængte unge, og det var der flertal for i panelet.

Fakta
Byrådskandidaterne på podiet var Tom Holden, Venstre, Ole Stenshøj Wandahl, Konservative, Sarah Maria Grønbæk, Liberal Alliance, Erik Lorenzen, Fælleslisten, Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti, Daniel Büttner, Enhedslisten, Paul Kjærgaard, Alternavtivet, Jesper Smaling, Socialdemokratiet, Kristian Myrhøj, Radikale Venstre og Kaj Anker Holst, Kristendemokraterne samt folketingsmedlem Nanna Bonde, Socialistisk Folkeparti. Der var afbud fra Dansk Folkeparti.

Hvem er SP

- Det der Slesvigsk Parti, er det sådan som Dansk Folkeparti? spurgte en pige på tilhørerrækkerne sin veninde.

- Ja, det er nok sådan noget med, de gerne vil løsrive Jylland fra resten af Danmark! lød svaret.

På podiet forklarede kandidaten Stephan Kleinschmidt, at Slesvigsk Parti er et regionalt parti med rod i det tyske mindretal, og at det er uafhængigt af landspartipolitiske interesser, da det kun stiller op i Sønderjylland.

Sønderborg er blevet årets ungdomskommune og vil lave et ungdomshus, fik eleverne at vide. Da der ikke var den store spørgelyst fra salen, gik opfordringerne den anden vej fra scenen ud i salen.

- Vi skal sørge for uddannelses- og arbejdspladser, så det bliver attraktivt at leve og bo her, lød det.

Sarah Maria Grønbæk mener, det er vigtigt med et godt miks af piger og drenge på uddannelserne, for så finder de måske sammen og ønsker at stifte familie i kommunen.

Ideologier må vige

- Det første, der sker, når du går ind i kommunalpolitik, er, at du falder af den høje ideologisk hest, sagde Venstres Tom Holden, der høstede bifald, da han fortalte, han er indehaver af Penny Lane og Buddy Holly.

Radikale Kristian Myrhøj kunne ikke bestemme sig, da han blev spurgt om to ting, der kendetegner partiet, men han opfordrede til at sætte sig ind i de politiske partiprogrammer og at gå hen og stemme.

- Hvordan vil i sænke skatten og støtte uddannelserne? Hvor vil I få pengene fra? spurgte en elev Liberal Alliance.

- Vi bruger sindssyg mange penge på administration og prestigeprojekter som Spejder Lejren. Det er et spørgsmål om at omprioritere, svarede Sarah Maria Grønbæk.

- Kommunens administration betjener ni fagudvalg, der serviceres af højtuddannede medarbejdere. Vi skal have færre udvalg, sagde Tom Holden.

- Enig! lød det fra Liberal Alliance.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark