Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landmandsmøde om biogasanlæg


Landmandsmøde om biogasanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg: Mandag den 9. oktober indkalder BioenergiSyd til et landsmandsmøde og ekstraordinær generalforsamling på Kværs Kro. Formålet er, skriver formand for foreningen, Andreas Bonde, at få en tilkendegivelse fra hans landmandskolleger.

- Det er nu, vi skal have meldinger fra områdets landmænd om, hvorvidt de vil være med til at undersøge mulighederne i biogas. Landmændene skal ud af busken, så vi kan komme videre med arbejdet med at skabe grundlaget for de to anlæg. Mængden af gylle bliver afgørende for anlæggenes størrelse, hedder det i en pressemeddelelse fra Andreas Bonde.

På mødet bliver forretningsplanen for to nye anlæg præsenteret, ligesom der orienteres om mulighederne som leverandør. Desuden taler chefrådgiver Helge Lorenzen, LandboSyd, om den fremtidige udvikling på området. Han ser kun fordele ved at blive leverandør og opfordrer alle til at komme til mødet.

- BioenergiSyd blev stiftet i 2009, og lige siden har vi arbejdet med mulighederne for etablering af et biogasanlæg i området. Vi har nu fundet en stærk partner i NGF, med erfaring fra andre anlæg i Danmark, og som ser positivt på området. Når aftalen er godkendt, går detailprojekteringen i gang. Derfor er det vigtigt, at interesserede landmænd nu melder sig ind i BioenergiSyd, som bliver den fremtidige leverandørforening til biogasanlæggene," siger næstformand Martin Lambert Pedersen. /exp

 

 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark