Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kulturminister vil øge tilskuddet til Sønderjyllands Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester skal have mere i støtte, mener kulturministeren. Arkivfoto: Timo Battefeld

Kulturminister vil øge tilskuddet til Sønderjyllands Symfoniorkester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjyllands Symfoniorkester har siden 2012 fået mindre støtte fra Kulturministeriet hvert år. Det vil kulturminister Mette Bock (LA) lave om på ved at flytte knap 8 millioner kroner fra Copenhagen Phil til de fire landsdelsorkestre på Fyn og i

Bestyrelsen og ledelsen i Sønderjyllands Symfoniorkester har de seneste år gjort et stort stykke arbejde for at få en bedre økonomi. Den statslige støtte er nemlig faldet stille og roligt fra 2012 fra 40,1 millioner kroner til 37 millioner i 2020 ifølge den eksisterende finanslov. Det vil kulturminister Mette Bock lave om på ved at flytte 7,8 millioner kroner fra det sjællandske symfoniorkester, Copenhagen Phil, til de fire landsdelsorkestre vest for Storebælt.

- Landsdelsorkestrene vest for Storebælt har en kritisk lav bemanding. Med det her forslag får orkestrene ro på den økonomiske side. Nu ved de, at der ikke kommer besparelser de næste fire år, siger Mette Bock, der har en ret god fornemmelse for, at der er opbakning til hendes forslag.

Sønderjyllands Symfoniorkester er normeret til 65 musikere, men har de senere år spillet med 55-57 musikere.

Orkesterchef undgår besparelser i finanslovforslag
Fakta
Sønderjyllands Symfoniorkester har i mange år haft et et årligt budget på 47 mio. I år er det på 44,8 mio. Støtten fra Staten var i 2012 på 40,1 mio., 2013: 40,2 mio., 2015: 40 mio. og i 2016: 39,7 mio. Fremtiden ser ifølge den eksisterende finanslov ser sådan ud: 2017: 39,3 mio., 2018: 38,5 mio., 2019: 37,7 mio. og 2020: 37 mio.

2 millioner hvert år

Omprioriteringen skal ske gradvis over fire år fra 2018 til 2021, hvor de fire orkestre vest for Storebælt tilsammen vil modtage 2 millioner kroner i 2018. Det vil ske frem til 2021, så orkestrene tilsammen får i alt 7,8 millioner kroner over de fire år. De fire landsdelsorkestre er Sønderjyllands, Aarhus, Odense og Aalborg. Sønderjyllands Symfoniorkesters budget er på 44,8 millioner i 2017, hvoraf 39,3 millioner kroner er statslig støtte.

- Det her er et signal om, at danskere i hele landet skal have adgang til symfonisk musik. Det hele skal ikke være i hovedstaden. Nu ved orkestrene, at vi ikke tager penge fra dem, men de skal selvfølgelig stadig skaffe penge fra fonde og private, siger Mette Bock.

Ledelsen i Sønderjyllands Symfoniorkester var torsdag ikke blevet informeret om planerne og ønskede derfor ikke at kommentere sagen. Kulturministeren deltager fredag på en konference for det danske orkestermiljø. Her vil ministeren tage en dialog med hvert af de fem landsdelsorkestre omkring omprioriteringen af økonomien.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark