Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Danfoss og SDU-elever arbejder sammen

Ingeniørstuderende på SDU deltager i et samarbejdsprojekt med Danfoss Power Solutions. Begge parter håber at få gevinst af projektet. De studerende får et indblik i de mange problemstillinger Danfoss kæmper med, og Danfoss får en tæt kontakt til fremtidens skrappe ingeniørhjerner. Foto: SDU

Danfoss og SDU-elever arbejder sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danfoss Power Solutions og SDU har indledet et samarbejdsprogram, der skal give de studerende indblik i Danfoss' tekniske problemer, men Danfoss kan trække på de studerendes viden.

Nordborg: Det nye samarbejdsprogram er udtænkt og startet af El-Husseini Zaalouk, der er ingeniør hos Danfoss Power Solutions. Da han ikke kunne lokke studerende i Aalborg til Nordborg, henvendte han sig i stedet til SDU.  

El-Husseini, der har en master degree fra SDU Sønderborg og sidste år startede i Controls Divisionen hos Danfoss Power Solutions i Nordborg, tog derfor initiativ til et samarbejdsprogram mellem sin nuværende arbejdsgiver og sin tidligere uddannelsesinstitution. En af grundene var, at det angiveligt er lettere at fastholde de ingeniørstuderende i Sønderborg, når de først er hernede, end at skulle lokke dem til efter endt uddannelse.

Samarbejdsprogrammet betyder, at de ingeniørstuderende på SDU Sønderborg nu kan prøve deres teori af på konkrete problemer, som Danfoss Power Solutions opererer med i den virkelige verden. Og det er noget som civilingeniør og lektor ved SDU Sønderborg, Ib Christensen, bifalder.

De studerende gennemgår et træningsprogram hos Danfoss. Det er samme program, som Danfoss Power Solutions' medarbejdere gennemgår. Derudover får de studerende adgang til de komponenter og den software, som Danfoss Power Solutions udvikler og tilbyder deres kunder.

Det er dog ikke blot SDU Sønderborg og de ingeniørstuderende, som får noget ud af samarbejdsprogrammet. Danfoss Power Solutions får nemlig de studerende til at kigge på nogle ting med friske øjne, og da ingeniørtalenterne har frit spil til at tænke ud af boksen, medfører det forhåbentligt, at problemerne angribes fra nye vinkler.  /exp

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark