Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


3000 brandfolk indtager Sønderborg

Sønderborgs frivillige brandfolk glæder sig til at byde 3.000 kolleger fra hele Europa velkommen på Ringriderpladsen i Kristi himmelfartsdagene. Foto: Patricio Soto

3000 brandfolk indtager Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige brand- og redningsfolk fra hele Europa kommer til 22. Internationale Feuerwehr-Sternfahrt 2017 i Sønderborg i Kristi himmelfartsdagene.

Sønderborg: 3000 frivillige brandfolk fra hele Europa indstiller snart gps'en med kurs mod Sønderborg.

Planlægningen af 22. Internationale Feuerwehr-Sternfahrt 2017 er gået ind i sin slutspurt, og i dagene 25.-28. maj bliver Sønderborg samlingspunkt for de mange brand- og redningsfolk. I øjeblikket har over 2700 tilmeldt sig, og tilmeldingerne strømmer fortsat ind. 

- Det er stort for Sønderborg. De 3000 deltagere fra 15 lande kommer til at sætte præg på byen med både deres humør og deres pengepung. Vores deltagere har booket sig ind i stort set alle sovemuligheder i hele kommunen fra Rinkenæs til Nordborg og Kegnæs. Det betyder liv og omsætning uden for den klassiske turistsæson - også i butikker og restauranter, fortæller Lene Neumann Jepsen, der er projektleder i Sønderborg Kommune for Feuerwehr-Sternfahrt, i en pressemeddelelse. 

Borgmester Erik Lauritzen glæder sig til at byde velkommen til de mange brandfolk.

- Det er naturligt for os at bakke op om Feuerwehr-Sternfahrt. Her i kommunen har vi en stærk og stolt tradition med frivillige brandfolk. Disse frivillige mænd og kvinder er hverdagen helte, der risikerer liv og lemmer for vores andres sikkerhed. Vi kan da kun glæde os over, at så mange vil valfarte fra store dele af verden for at være en del af dette arrangement her i Sønderborg, siger borgmesteren.

Feuerwehr-Sternfahrt foregår hvert andet år på skift et sted i Europa. Det er 20 år siden, at stævnet sidst har været i Danmark. Dengang, i 1997, var Ebeltoft værtsby. /exp

 

Prinsesse Marie og prins Joachim kommer til Sønderborg

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark