Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


REHH: Tilbagevendte profiler fik spilletid

Selvom Ribe-Esbjerg blev presset af Skive fH i anden halvleg, hev holdet sikkert sejren hjem på udebane. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh

REHH: Tilbagevendte profiler fik spilletid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ribe-Esbjerg vandt fredag aften ottendedelsfinalen i pokalturneringen i en kamp, hvor flere af holdets profiler igen var tilbage på banen.

Esbjerg: Det var et Ribe-Esbjerg-hold, der fredag aften i ottendedelsfinalen i pokalturneringen vandt 26-29 over Skive fH og desuden kunne stille til start med næsten fuldt holdkort. Flere af holdets profiler fik nemlig comeback på håndboldbanen efter at have været ude med skader.

- Lasse Nikolajsen og Pelle Schilling fik begge omkring ti minutter i dag. Det lyder måske ikke af meget, men for dem er det vigtigt lige at komme ind og mærke banen, få pulsen lidt op og få lidt kamptræning i benene, sagde cheftræner Jan Leslie efter kampen.

Sidstnævnte spiller måtte dog efter sine minutter på banen i første halvleg, se den anden fra bænken med is på foden. En anden der fik væsentlig flere minutter var Yehia Mohamed Elderea, der med sine hurtige fødder og lange svæv fik sat tre gode scoringer ind.

Lasse Nikolajsen og Pelle Schilling fik begge omkring ti minutter i dag. Det lyder måske ikke af meget, men for dem er det vigtigt lige at komme ind og mærke banen, få pulsen lidt op og få lidt kamptræning i benene.
 Jan Leslie, cheftræner for Ribe-Esbjerg HH. 

Videre til kvartfinalen

Foruden de tilbagevendte spilleres præstation var cheftræneren glad for, hvad han så på banen, dog primært i første halvleg.

- Jeg er særligt godt tilfreds med første halvleg, hvor jeg synes, at vi dominerer spillet, men i anden halvleg viser Skive, at de er et godt hold. De formår at presse os, og vi brænder simpelthen for meget, sagde Jan Leslie.

Særligt det offensive forsvar fra Skive virkede til at volde Ribe-Esbjergs profiler problemer, men sejren kom dog sikkert i hus.

- Vi får en sejr, og det er det vigtigste. Nu ser jeg frem mod kvartfinalen og de kommende kampe i ligaen, sagde Jan Leslie.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark