Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Whistleblower afslørede ulovligheder i Europharma

Lægemiddelstyrelsen mener, at en række medicin kan være påvirket af Esbjerg-firmaet Europharmas kritisable handlemåde, og disse produkter er derfor blevet tilbagekaldt fra landets apoteker.
Foto: Annett Bruhn

Whistleblower afslørede ulovligheder i Europharma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uden tippet fra en såkaldt whistleblower kunne Lægemiddelstyrelsen sandsynligvis ikke have afsløret Europharmas bevidste omgåelse af reglerne.

Det var tippet fra en whistleblower med et indgående kendskab til Europharmas interne arbejdsmetoder, der førte til Lægemiddelstyrelsens store kontrolbesøg af Esbjerg-medicinalfirmaets den 13. december sidste år og den efterfølgende afsløring af den bevidste omgåelse af medicinal-lovgivningen.

Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderowitz fortæller til MedWatch, at det sikkert ikke var lykkedes at finde den dokumentation, der førte til den drastiske suspension af Europharmas tilladelse, uden tippet fra den ukendte whistleblower.

Akut inspektion

- I den konkrete sag var det en anmeldelse, der var med til at skabe grundlaget for, at vi ved en særlig akut inspektion kunne finde beviserne for betydelige overtrædelser, som vi ikke havde set før. I den konkrete sag havde vi fem personer til at inspicere virksomheden på baggrund af anmeldelsen, hvor vi normalt sender en-to inspektører, så det er usædvanligt. Det mente vi dog var nødvendigt for at sikre en grundig gennemgang af de systemer, hvor overtrædelserne var. Det var mange ressourcer at anvende på en enkelt inspektion, men det, mente vi, var nødvendigt, fortæller han til MedWatch og tilføjer:

- Det, der er tale om her, er, at virksomheden bevidst forsøgte at undgå, at vi opdagede nogle af overtrædelserne ved at undlade lovpligtige registreringer af producerede partier af lægemidler i det såkaldte frigivelsesregister. Vi har også tidligere set afvigelser hos firmaet, så det er ikke fordi, at vi ikke kender dem. Vi har haft virksomheden under skærpet tilsyn gennem en årrække, fortæller han.

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Merete Hermann har tidligere til MedWatch fastslået, at styrelsen flere gange tidligere har besøgt Europharma i Esbjerg og hver gang fundet alvorlige afvigelser, men det var efter tippet fra whistlebloweren, at det blev muligt at skride til en decideret suspendering.

Kriseramt medicinalfirma får ny direktør

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark