Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vi får stadigt færre veje til den åbne natur

Vi mister stadig flere af de markveje, der er vores bedste adgangsbillet til den åbne natur. Foto: Scanpix

Vi får stadigt færre veje til den åbne natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af danske markveje er gået dramatisk tilbage, og imens er markstørrelserne vokset. Det indskrænker vores nære adgang til landskabet, advarer forsker.

Vores mulighed for at komme tæt på de åbne danske landskaber er blevet kraftigt reduceret i de seneste årtier. For siden 1950erne er antallet af bugtende markveje mere end halveret i adskillige regioner af landet.

Samtidig er der stigende risiko for at få en temmelig kedsommelig oplevelse ude på landet, for i samme åndedrag er danske marker generelt blevet betydeligt større og mere ensformige. I nogle tilfælde flere hundrede procent større.

Det fremgår af en ny rapport, som er udfærdiget af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. I Rapporten har man undersøgt otte landbrugsområder over hele landet.

»Hvis den her udvikling fortsætter, og det tyder næsten alt på, at den vil gøre, vil vi i stigende grad få landskaber, der fremstår som fuldkomment monotone dyrkningsflader med meget ringe tilgængelighed,« siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker og geograf Ole H. Caspersen.

Han påpeger samtidig, at »markvejen er vores bedste adgangsbillet til den åbne natur.«

Den bagvedliggende årsag er mekaniseringen af landbruget. Stadigt større landbrugsmaskiner er blevet for brede til gamle markveje og kører i stedet i semipermanente pleje- eller sprøjtespor. Med større maskiner bruges der mindre tid i marken, hvorved lønandelen reduceres, og det kræver større og mere ensartede jordflader at arbejde på.

I rapporten fremhæves et afgrænset landbrugsområde nær Esbjerg, som i 1995 rummede 32 marker med varierende afgrøder. I dag er arealet forvandlet til en enkelt nærmest amerikansk og monoton megamark på hele 122 hektar eller 1,22 kvadratkilometer.

I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer kan man overordnet set nikke genkendende til udviklingen.

»Det er en konsekvens af, at fødevarerne i en global konkurrencesituation skal være billigere og dermed produceres mere og mere effektivt,« fastslår organisationens viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt. Men han peger også på, at landbruget arbejder aktivt på at sikre variation i agerlandet med bevarelse af bl.a. vandrestier og små biotoper.

Samtidig understreger han, at landmænd siden en ny naturbeskyttelseslov trådte i kraft i 2004 ikke længere kan sløjfe markveje, der fører til bl.a. skov og strand, uden kommunal forhåndsgodkendelse. Endelig mener han, at den landbrugsteknologiske udvikling vil sætte en naturlig stopper for den aktuelle udvikling mod stadigt større og mere ensartede marker:

»Vi kigger vi ind i en nær fremtid af robotter og førerløse traktorer, der er mindre end dem, man typisk ser i dag. Så udviklingen vil gøre det nemmere at drive mindre marker og dermed lettere at bevare ukurante indslag i landskabet.«

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark