Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Valgkamp på slottet

Selv om den konservative Morten Weiss og SF'eren Villy Søvndal gør fælles front, så kommer den ene ikke til at støtte den anden som regionsrådsformand, fastslår de begge. Foto: Tommy Byrne

Valgkamp på slottet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF og Konservative går sammen op til regionsrådsvalget i Syddanmark. Men de vil ikke vil pege på hinanden, når der skal vælges ny regionsrådsformand.

Der var det fineste solskin, da valgkampen for alvor blev skudt i gang torsdag. Scenen var den majestætiske hovedbygning på Hindsgavl Slot ved Middelfart, og menuen, der skulle lokke pressen til, lød på: SF og Konservative går sammen til regionsrådsvalget.

Bag det budskab ligger, at de to partiers spidskandidater Villy Søvndal (SF) og Morten Weiss-Pedersen (Det Konservative Folkeparti) er enige på en række punkter. Men de er ikke enige om, hvem der skal styre regionen efter valget. Morten Weiss vil have en fra den borgerlige blok og helst ham selv:

-Jeg er da et oplagt valg, som han siger.

Villy Søvndal lægger heller ikke skjul på sine ambitioner om at sidde ved bordenden i Region Syddanmark. Samtidigt fastholder han dog sit samarbejde med Socialdemokratiet og aftalen om, at hvis de to vinder flertal, så er det partiet med de fleste stemmer, der får topposten. Det gør Poul-Erik Svendsen(S) til favorit.

Så selv om Morten Weiss og Villy Søvndal gør fælles front, så kommer den ene ikke til at støtte den anden som regionsrådsformand, fastslår de begge.

Analyse: Umage makkerpar med mere signal end substans

Vil rydde op efter Holst

De to partier er dog enige om, at de vil rydde op i det, de kalder en syg kultur, som er opstået under den tidligere regionsrådsformand, Carl Holst(V), der for længst er skiftet ud med Stephanie Lose(V) på formandsposten.

-Carl Holst er ikke den eneste Venstremand, og det kan være svært at rydde op blandt sine egne, siger Villy Søvndal og suppleres af Morten Weiss-Pedersen:

-Det er ikke bare personen Carl Holst, der er problemet. Det er partiet Venstre, der har et kollektivt ansvar, siger han men erkender dog samtidigt, at oprydningsarbejdet allerede er i gang under Stephanie Lose.

De to spidskandidater er også enige om en del, når det handler om åbenhed, miljø, sundhed og uddannelse. De vil for eksempel gene bevare fødeafdelingen i Svendborg, og de vil gerne have, at 5.000 syndanske borgere kan få en sag debatteret i regionsrådet.

Er alle enige?

Men spørgsmålet er, om de punkter SF og Konservative kan blive enige om, ikke er punkter som langt de fleste partier vil kunne nikke ja til?

-Jo jeg er overbevist om, at meget af det, vi lægger frem, vil være fælles stof med Socialdemokratiet. Og måske også andre partier, erkender Villy Søvndal og tilføjer, at målet er samarbejde med andre.

Til gengæld har det en vis effekt, når to tilsyneladende forskellige partier går sammen ud og siger, at de er enige midt i en valgkamp, erkender Morten Weiss-Pedersen:

-Vi er ikke hyklere, så selvfølgelig håber vi at pirre pressens interesse. Selvfølgelig ligger der en kontrastnyhed i, at to ideologisk forskellige partier inviterer til pressemøde sammen, siger han.

De to spidskandidater vil sammen tage ud på uddannelsesinstitutioner for at debattere og gøre sig lækre op til regionsrådsvalget den 21. november.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark